Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Fra atomfrygt til miljømareridt til din ven.
Fra atomfrygt til miljømareridt
Læs også
Engang frygtede børn den kolde krig, siden blev det atomkraften, og i dag er knap halvdelen af danske børn optaget af miljøspørgsmål, viser ny undersøgelse. Hos særligt følsomme børn vækker meldingerne om klodens tilstand frygt
Bliver Danmark oversvømmet, når indlandsisen smelter? De senere års debat om klimaet og de dystre prognoser for klimaudviklingen har vakt interesse for miljøet hos knap halvdelen af de danske børn, viser en ny undersøgelse. Senere på efteråret udkommer en kortlægning af de 9-12-åriges, de såkaldte betweenagers, verdensbillede. Det er Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, CUR, som står bag undersøgelsen, hvor også børnenes forhold til miljø bliver belyst.
De børn, som går op i miljøspørgsmål, har dog en ret begrænset viden om problemerne, fremgår det af interviewmaterialet. Ifølge undersøgelsens forfatter, sociolog Kirsten Grube, stykker børnene deres billede af klodens tilstand sammen af de fragmenter, som serveres i nyhedsudsendelsernes overskrifter.
– De har hørt om smeltende gletchere og isbjørne, som får dårlige levevilkår, men det er stadig meget abstrakt for dem, og det er ikke noget, som de bekymrer sig om i en grad, så det overskygger deres grundlæggende gode trivsel. Et ud af ti af børnene har dog en ret veludviklet viden om klimaet, og i mange tilfælde skyldes det, at det er et tema, som man taler om i de pågældende børns hjem, siger Kirsten Grube.
Annonce
Ning de Coninck-Smith er historiker med speciale i barndommens historie. Hun vurderer, at frygten for klimaet for mange børn kan sammenlignes med den uro, som deres forældre oplevede i 1970’erne, hvor atomkraften blev diskuteret, og kampen for at få lukket Barsebäck rasede. Klimafrygten kan også sammenlignes med den frygt, som opstod i 1950’erne og 1960’erne som følge af den kolde krig. Hun understreger dog, at det er meget svært at sammenligne oplevelsen af frygt.
De børn, som går op i miljøspørgsmål, har dog en ret begrænset viden om problemerne, fremgår det af interviewmaterialet. Ifølge undersøgelsens forfatter, sociolog Kirsten Grube, stykker børnene deres billede af klodens tilstand sammen af de fragmenter, som serveres i nyhedsudsendelsernes overskrifter.
– De har hørt om smeltende gletchere og isbjørne, som får dårlige levevilkår, men det er stadig meget abstrakt for dem, og det er ikke noget, som de bekymrer sig om i en grad, så det overskygger deres grundlæggende gode trivsel. Et ud af ti af børnene har dog en ret veludviklet viden om klimaet, og i mange tilfælde skyldes det, at det er et tema, som man taler om i de pågældende børns hjem, siger Kirsten Grube.
– Bekymringer skal altid ses i deres kontekst. På Carl Nielsens tid var børn bange for at omkomme i en snestorm. I 1950’erne og 1960’erne var frygten for den kolde krig meget nærværende i børnenes hverdag, fordi man byggede sikringsrum på skolerne, siger hun og nævner eksempler på skoler, som blev bygget i 1950’erne, hvor gangene er så brede, at der kunne køre ambulancer ind.
– Men på den anden side havde datidens børn ikke mulighed for at tænde for tv og se krigens gru tæt på. I dag præsenteres børn for mange flere billeder, som kan skabe frygt, men det er, som om vi også forstår at holde det på afstand af os. Når det gælder miljøet, er budskabet fra politisk side, at der er tale om problemer, som politikerne er i fuld sving med at få løst, siger Ning de Coninck-Smith.
For nogle børn giver nyheder om den smeltende indlandsis og global opvarmning dog stof til nærmest sygelige bekymringer. Den slags børn har speciallæge i børnepsykiatri Gideon Zlotnik mødt. Han siger, at det generelt er børn, som i forvejen er følsomme, der kan blive dybt ængstelige af at følge nyhedsstrømmen. Han beskriver en 11-årig dreng, som kom til ham, fordi han var bange for, at solen skulle slukkes.
– Han var så optaget af, hvad der skulle ske med menneskene, når solen gik ud, at det nærmest overskyggede alt andet. Han vidste godt, at det slet ikke var noget, som ville ske i hans levetid, men alligevel plagede tanken ham. For alle børn er angst en del af livet, men de fleste lærer at leve med den indbyggede angsttilstand. Der er dog altid en lille gruppe børn med stor følsomhed, hvor det bliver en udfordring for forældrene at tale med dem om, hvad de ser og hører, så de kan magte det, siger Gideon Zlotnik.
nygaard@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
