Hvad blev der af syreregnen?

Man kan nogle gange tro, at visse miljø- og klimaemner er modefænomener. Der er i hvert fald forskel på, hvor vedvarende problemerne er. Et eksempel er syreregn, som var øverst på dagsordenen i 1980’erne, men som man ikke har hørt noget til siden starten af 1990’erne. Spørgsmålet er, om man bare blev klogere, om man faktisk fik løst problemet, eller om vigtigere emner blot stjal opmærksomheden.

Ph.d. Sune Olander Rasmussen fra Center for Is og Klima på Niels Bohr Instituttet i København svarer:

– Syreregn var et reelt problem, der medførte skovdød i mange områder. Men det var også et problem, der ret nemt kunne bekæmpes, for eksempel ved bortrensning af svovlforbindelser fra skorstensrøg og montering af katalysatorer på biler. I de grønlandske iskerner kan vi se, at indholdet af sulfat-forureningen begyndte at falde i starten af 1980erne netop på grund af røgrensning. I dag er det nede i nærheden af det før-industrielle niveau. Hullet i ozonlaget er et andet seriøst problem, der fik meget omtale. Ozonhullet er der stadig (især over Antarktis), men bliver gradvist mindre, da det er lykkedes at begrænse udslippet af de stoffer (for eksempel de såkaldte CFC-gasser), der er ansvarlige for nedbrydningen af ozon i stratosfæren, hvor ozonlaget befinder sig. Men da for eksempel CFC-gasser har en levetid i atmosfæren på typisk nogle årtier, går der noget tid, før effekten af de begrænsede udslip slår igennem i form af et væsentligt reduceret ozonhul.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk