Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Krigstidspave får ros af jøder til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krigstidspave får ros af jøder

-

- Arkiv

Fakta

En omstridt pave

Pius XII (1876-1958) blev valgt til pave umiddelbart før udbruddet af Anden Verdenskrig, og hans...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Afdøde pave Pius XII søges rehabiliteret af jødisk gruppe efter årtiers kritik. Samtidig går Vatikanet for alvor i offensiven for den omstridte pave

KIRKEN I VERDEN,
Af Andreas Rude


Den 9. oktober er det 50 år siden, at pave Pius XII døde efter at have ledet den katolske kirke fra 1939 til 1958. Begivenheden blev markeret med en nylig historikerkonference i Rom arrangeret af den amerikanske stiftelse Pave the Way Foundation, som er grundlagt af den jødiske filantrop Gary Krupp. Pave the Way arbejder særligt på forsoning mellem katolikker og jøder, og en af de største anstødssten er pave Pius XII, der i årtier er blevet anklaget for ikke at have protesteret mod holocaust. Blandt andet har rygter om en forestående saligkåring af paven truet med at udløse en diplomatisk krise mellem Israel og pavestolen. Pave the Way foranstaltede derfor sin egen uafhængige undersøgelse af krigstidspavens indsats, forklarede Krupp på konferencen, og resultaterne ”modsiger direkte det negative indtryk af pavens aktiviteter under krigen”, sagde han.

Annonce
Skønt mange jødiske ledere efter krigen priste paven for hans hjælp, er Pius XII siden 1960’erne ofte blevet anklaget for at have forholdt sig passivt over for nazisternes jødeforfølgelser eller for ikke at have gjort nok for at forhindre dem. Paven skulle have protesteret tydeligt og umisforståeligt, siges det, og hans motiver for ikke at gøre det udlægges ofte som en blanding af frygt, reaktionær politik og antisemitisme. Pavens forsvarere gør omvendt gældende, at dramatiske appeller intet ville have udrettet over for nazisterne, men at Pius XII diskret gennem Vatikanets diplomati og ved at skjule jøder i klostre og kirkelige institutioner sikrede, at over 800.000 overlevede.

Det er dette syn på pave Pius XII, som Pave the Way-konferencen forsøgte at underbygge ved at fremlægge nyt materiale fra Vatikanets arkiver samt interview med overlevende. Det vil dog næppe overbevise kritikerne lige med det samme, alene af den grund at debatten om Pius XII fra kun at handle om holocaust forlængst har bredt sig til andre områder. Hans lange regeringstid og autoritære ledelsesstil er for mange både katolikker og ikke-katolikker blevet synonym med en katolsk selvforståelse, der i dag forekommer udemokratisk. I den forstand er pave Pius XII blevet et billede på en angiveligt intolerant fortid, og kirkelig symbolpolitik er mindst lige så ustyrlig som den, der foregår i den verdslige verden.

Alligevel er Pave the Way-konferencen interessant, fordi den går hånd i hånd med et mere offensivt forsvar for pave Pius XII’s rygte fra Vatikanets side. Efter i mange år at kunne se kritiske bøger om den omdiskuterede pave nå til tops på de internationale bestsellerlister besluttede pave Johannes Paul II i 2002 at fremskynde frigivelsen af akter fra Vatikanets arkiver fra 1930’erne, hvor den fremtidige pave Pius XII i sin egenskab af statssekretær havde stor indflydelse på Vatikanets politik. Senere kommer så akterne fra pavens egentlige regeringstid. Den overvældende mængde af nyt materiale har ændret vilkårene for historikerdebatten betragteligt, og i en hilsen til deltagerne i Pave the Way-konferencen følte pave Benedikt XVI sig tilstrækkelig sikker i sin sag til at kunne beskrive pave Pius XII som ”en ædel pave”, hvis visdom, integritet og hjælp til det jødiske folk må vække beundring, ”hvis man frigør sig fra ideologiske fordomme.”

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock