Krigstidspave får ros af jøder

Det er dette syn på pave Pius XII, som Pave the Way-konferencen forsøgte at underbygge ved at fremlægge nyt materiale fra Vatikanets arkiver samt interview med overlevende. Det vil dog næppe overbevise kritikerne lige med det samme, alene af den grund at debatten om Pius XII fra kun at handle om holocaust forlængst har bredt sig til andre områder. Hans lange regeringstid og autoritære ledelsesstil er for mange både katolikker og ikke-katolikker blevet synonym med en katolsk selvforståelse, der i dag forekommer udemokratisk. I den forstand er pave Pius XII blevet et billede på en angiveligt intolerant fortid, og kirkelig symbolpolitik er mindst lige så ustyrlig som den, der foregår i den verdslige verden.

Alligevel er Pave the Way-konferencen interessant, fordi den går hånd i hånd med et mere offensivt forsvar for pave Pius XII’s rygte fra Vatikanets side. Efter i mange år at kunne se kritiske bøger om den omdiskuterede pave nå til tops på de internationale bestsellerlister besluttede pave Johannes Paul II i 2002 at fremskynde frigivelsen af akter fra Vatikanets arkiver fra 1930’erne, hvor den fremtidige pave Pius XII i sin egenskab af statssekretær havde stor indflydelse på Vatikanets politik. Senere kommer så akterne fra pavens egentlige regeringstid. Den overvældende mængde af nyt materiale har ændret vilkårene for historikerdebatten betragteligt, og i en hilsen til deltagerne i Pave the Way-konferencen følte pave Benedikt XVI sig tilstrækkelig sikker i sin sag til at kunne beskrive pave Pius XII som ”en ædel pave”, hvis visdom, integritet og hjælp til det jødiske folk må vække beundring, ”hvis man frigør sig fra ideologiske fordomme.”

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art., skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad.