Fremtidens præster. Lad os få en teologikommission

For mig er det intet, der ikke kan røres i teologistudiet. Det meste er lavet om gennem de 40 år, jeg har været med, og jeg tager gerne en runde mere. Jeg bryder mig blot ikke om, at man retter bager for smed, og lige så lidt synes jeg om markskrigeri og hovsaløsninger. Det har vi nok af – faktisk kostes vi på universiteterne, som i flere andre dele af samfundet, hele tiden rundt som følge af hovedløse reformer.

Demant og Vejlgaard vil have samtidskundskab, fællesskabsengagement og formidlingsevne. Det vil jeg også, og jeg mener i fuld alvor, at vi leverer det ganske godt i teologistudiet i København. Vi kan sagtens nedprioritere det historiske eller det sproglige, men det vil ikke i sig selv styrke de teologiske og akademiske kvaliteter, som Demant og Vejlgaard efterlyser. Ingen ville have gavn af et teologisk studium, der blot er en øvelse i how to do it.

For det første kan ingen lære de studerende, hvad de i praksis skal gøre om 5-10 år i en helt anden situation. For det andet er samtidsanalysen i meget høj grad kommet i centrum i alle fag. Der er ikke meget historie for historiens skyld, men samtidsbevidste studier af historien for nutidens skyld. Hvor det blot for 25 år siden var de store teologiske tanker og historiske magtforhold, der studeredes mest, er det er dag kristendommen som kommunikation, der er i centrum i alle fag – i hvert fald som teologien praktiseres i København.

Fri os for hovsaløsninger – for eksempel blot at smide hebraisk og latin ud af studiet, så længe vi ikke er sikre på, hvad vi mister – endsige på, hvad vi vil sætte i stedet. Er den kirkelige interesse for ændringer i teologistudiets indhold og opbygning seriøs, så lad os få en kommission med et klart kommissorium. Så kan vi – på et informeret grundlag og eftertænksomt – diskutere tæt og konkret, hvordan studiet skal se ud i fremtiden.

Hans Raun Iversen er lektor i teologi på Københavns Universitet