Da Gabriel Axel søgte en kulisse til filmatiseringen af Karen Blixens fortælling Babettes gæstebud, faldt valget naturligt på Mårup Kirke. Her mellem Løkken og Hirtshals ved den jyske vestkyst mødes havet, himlen og jorden i et voldsomt og stemningsfuldt drama. Og det er her, en af landets mest omtalte kirker ligger. Eller rettere: lå. For netop i disse uger er Mårup Kirke under stor mediebevågenhed ved at blive taget ned og kørt væk.
Gennem århundreder har havet taget et par meter af kysten hvert år. I dag står kirkens sokkel blot ni meter fra den dybe skrænt.
I Babettes gæstebud var forholdet mellem beboerne i det lille nordjyske samfund præget af splid og nag. 140 år senere går bølgerne stadig højt på land.
Nogle har ønsket at lade naturen gå sin gang, så kirken med det beskedne ydre kunne styrte i havet. Andre har arbejdet for at få kirken flyttet længere ind i landet i sikkerhed for havets rasen, mens atter andre har kæmpet for forskellige former for kystsikring.
Imens fronterne er blevet trukket yderligere op, har havet fortsat sin fremfærd. Kirkens ejer, Skov- og Naturstyrelsen, har samlet de forskellige interesser i et bredt samarbejde, men styrelsen har forgæves bedt om en enig lokal indstilling.
Af sikkerhedshensyn er man så nu i gang med at nedtage kirken. Nationalmuseets bygningsarkæologer følger for første gang nogensinde hele processen og får derved indblik i middelalderens murermesterarbejde.
Kirkens tag, tømmer og mure katalogiseres og lægges i depot. En bekostelig genopbygning står hen i det uvisse. Men nedtagningen foretages så systematisk, at det vil kunne lade sig gøre.
Kirken blev oprindeligt opført i enkel senromansk stil. Kun bærende piller og rundbuer var af teglsten, mens der blev brugt store strandsten til murkernen.
Den puritanske menighed må have været klippefast i troen, da kirken for 800 år siden blev opført midt i sognet. Menigheden tænkte ikke på, der ville komme en dag, hvor kirken helt bogstaveligt ville ende sine dage med at balancere på kanten af afgrunden.