Fra lokal forurening til global opvarmning

Han mener, at debatten har ændret sig fra 1970'erne, hvor man var interesseret i miljøbeskyttelse for samfundets skyld, til i dag, hvor det er nemmest at aktivere danskerne, når det gælder spørgsmål, der vedrører dem direkte. Det kan for eksempel være rent drikkevand, hormonforstyrrende stoffer i legetøjet eller økologiske fødevarer. De store spørgsmål er derimod så komplekse, at det er svært for en forening som Danmarks Naturfredningsforening at gøre medierne og dermed befolkningen interesserede.

– Kurverne viser, at danskernes bekymring for natur og miljø flugter nogenlunde med vores medlemstal. Vi toppede i 1987 og er siden gået tilbage. Men i de seneste år har vi igen haft fremgang. Problemet med global opvarmning er, at den ikke skyldes en dum kapitalist, men derimod os selv og vores egen livsstil. Det er et usikkert og risikabelt samfund, og der er en vedvarende og stor interesse for området. Men folk, herunder politikerne, vil helst pille en lille del ud af det store problem og så finde en hurtig løsning, siger Lars Bo Pedersen.

Stefan Anderberg, vicedirektør for Center for Bæredygtighedsstudier ved Lunds Universitet, har kortlagt de svenske mediers dækning af miljøspørgsmål fra 1950'erne og frem til i dag. Samtidig har han i de seneste 11 år arbejdet på Institut for Geografi på Københavns Universitet og har derfor også fulgt den danske debat.

Ifølge ham var der stor interesse for miljøspørgsmål i slutningen af 1960'erne, hvorefter emnet forsvandt noget fra dagsordenen for at vende tilbage igen 20 år senere i slutningen af 1980'erne. 10 år senere forsvandt miljø igen fra mediernes dagsorden for at vende tilbage med fuld kraft i de seneste to år.

– Interessen er blevet enorm, efter FN's klimapanels sidste rapport kom, og efter at Al Gore begyndte at tale miljøets sag. Det gælder i hele Europa, men er ekstremt i Danmark, fordi man her er meget optaget af det internationale klimatopmøde næste år. Det er en smule absurd, at alle pludselig skal interessere sig for global opvarmning, og byerne skal have egne klimastrategier for, hvordan de mindsker udledningen af drivhusgasser. Det bliver ofte projiceret over i trafikken, men der er jo masser af andre problematiske aspekter, siger Stefan Anderberg.

Han fortæller i øvrigt, at der i Sverige har været større fokus på skovbruget, mens vi i Danmark er mere interesserede i landbrugets forurening – hvilket blot afspejler, at de to lande er forskellige. Men der er også andre forskelle.

– Typisk for Sverige har der kun været meget lidt debat om, hvorvidt klimaforandringerne eksisterer eller ej, ligesom man heller ikke har betvivlet de løsningsforslag, eksperterne er kommet med. Har nogle været kritiske, er de hurtigt blevet banket på plads af nogle af de tunge forskere, siger Stefan Anderberg.

Studieleder på journalistik ved Roskilde Universitetscenter Mark Ørsten har fulgt de danske mediers dækning af klima og miljø fra 1997 til i dag. Han mener, at dagbladene i hele perioden har afdækket klimaforandringerne sagligt og uden for mange dommedagsprofetier, som man kender det fra udlandet. Men interessen for klimaforandringer har ifølge ham haft en anden effekt.

– Som afledt konsekvens er der nu nærmest en sygelig interesse for dårligt vejr. Hver gang det blæser et sted ude i verden, så er der fokus på vejr og vind. I kølvandet på mediernes saglige dækning følger halvfærdige forskningsresultater om, hvor meget isen smelter i Grønland. Det er ikke alt sammen lige lødigt. Men det er drama, siger Mark Ørsten.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk