Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Skolen vil styre børns følelser til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolen vil styre børns følelser

Undervisningssystemet "Trin for trin" har til formål at skabe fællesskab og mere hensigtsmæssig adfærd blandt skolebørn. Ifølge antroplogen Berthe Kranich kan skolen dog gå for langt i denne retning. Billedet stammer fra "Trin for trin"-undervisning på Amager Privatskole i 2002 og ikke fra den skole, Berthe Kranich har studeret. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

DET SELVUDVIKLENDE MENNESKE: Gennem børnemøder og adfærdsundervisning forsøger folkeskolen at skabe socialt indstillede børn. Ifølge antropolog Berthe Kranich betyder det, at børn pålægges en slags offentlig terapi

Ved et børnemøde sidder eleverne i en rundkreds en gang om ugen og har til opgave at tale om adfærd og klassens sociale liv. Eleverne er oplært til at formulere sig i et bestemt sprog. Hvis Inge har et problem med Erik, siger hun for eksempel: "Er du sød at lade være med at sparke til min taske, hver gang du går forbi?" Og Erik skal svare: "Ja, det vil jeg godt" – uanset om han mener det eller ej.

Eksemplet stammer fra undervisningen i en helt almindelig dansk folkeskole på Sjælland, hvor man arbejder med at lære børn sociale kompetencer ud fra deres virkelige konfliktsituationer. Børnemødet blev overværet af antroplogen Berthe Kranich fra Københavns Universitet, som netop har afleveret et speciale om, hvordan folkeskolen prioriterer sociale relationer og bruger følelser til at løse konflikter.

I sit arbejde har hun i et halvt år fulgt børnemøder og anden adfærdsundervisning på én bestemt dansk folkeskole gennem et halvt år. Af hensyn til skolen vil hun ikke oplyse navnet. Hun konkluderer, at skolen er begyndt at gå ind i det følelsesmæssige på en måde, så det grænser til terapi.

Annonce
– Der er tendenser til, at man i skolen i dag forsøger at konstruere børnenes følelser til at være på en bestemt måde. For eksempel er det tydeligt, at man gerne vil fremelske elever, der har selvkontrol og kan se sig selv på en bestemt måde. Og som er gode til at tale om, hvordan de har det med hinanden og det, der sker, forklarer Berthe Kranich.

Hun understreger, at skolen forsøger at arbejde med børns sociale evner i den bedste mening.

– Lærere er blevet meget opmærksomme på, at mobning skal bekæmpes, og at indlæring kræver et godt socialt liv. Derfor er lærerne begyndte at systematisere arbejdet med elevers sociale kompetencer på en måde, som ikke fandtes for 20 år siden. For eksempel bruger ni ud af ti danske skoler systemet "Trin for trin", som skal lære de små elever god adfærd, siger Berthe Kranich.

Hun tilføjer, at der i skolen på overfladen er et socialt regelsæt, som gælder for alle. Men i praksis er der stor forskel på, hvordan læreren håndterer reglerne over for hver enkelt. Og typisk findes der i "Trin for trin", børnemøder og anden adfærdsundervisning et bestemt ordforråd, som eleverne skal anvende, når de taler om følelser. Men der er ingen garanti for, at eleverne mener, hvad de siger.

– Nogle elever gør skolens normer til deres egne. Nogle tilslutter sig dem på overfladen, men efterlever dem kun, når læreren er der. Og nogle falder igennem, fordi de ikke magter at bruge de rigtige ord og være selvrefleksive på den ønskede måde. Den sidste gruppe vil let blive yderligere socialt marginaliseret, konkluderer antropologen.

Hendes kritik af børnemøderne går blandt andet ud på, at lærerne tit overser, at de ikke er upartiske, men selv har subjektive holdninger. Desuden mener hun, at de risikerer at påtage sig en terapeutfunktion, de ikke er uddannet til.

– Formålet er at civilisere børnene og gøre dem til socialt indstillede individer, men den megen fokus på børnenes følelser og deres egne vurderinger af sig selv og hinanden er med til at overskride grænsen mellem, hvad der er privat, og hvad der er offentligt, siger hun.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

Det selvudviklende menneske

**Personlig udvikling er et must. Ingen slipper for det – det gælder i arbejdslivet, i skolen og i det private liv. Men er der forskel på før og efter udviklingssamtalen, mødet med den personlige coach eller den professionelle vejleder? Kristeligt Dagblad sætter i en artikelserie fokus på en af tidens helt store tendenser. Med et netabonnement kan man læse tidligere artikler på

kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​