Et bedre velfærdssamfund.

Anders Fogh Rasmussen mener, at det eneste der kan sikre vort velfærdssamfund er flere ud på arbejdsmarkedet og som arbejder mere.

Hvad er et velfærdssamfund reelt set.

Et velfærdssamfund er et samfund, hvor folk føler sig trygge og at de får en god tid at opleve, når de ikke længere er på arbejdsmarkedet samt at den almindelige borger kan leve et rimeligt familieliv, sammen med både sin ægtefælde eller samlever og deres børn. Det allervigtigste for befolkningen er helt sikker, at børnene får en tryg og fredelig opvækst, med de bedste uddannelsesmuligheder og på skoler og uddannelsessteder, der har gode undervisningsmaterialer og omgivelser. Foruden at børnene uddannes til hele og selvstændige mennesker og ikke som slid- og slæbeslaver til et i forvejen nedadgående arbejdsmarked

Hvordan kan et sådan velfærdssamfund bedst sikres?

Anders Fogh mener, at det kan arbejdsmarkedet bedst sikre, bare der er nok der arbejder.

Men hvad nu, når der kommer en økonomisk krise, som den vi i øjeblikket oplever, hvor flere virksomheder fyrer folk de ikke længere har brug for eller hvor virksomheder ganske enkelt går konkurs og virksomhedens arbejdere bliver arbejdsløse.

Her kan man vel ikke ligefrem sige, at disse virksomheder kan sikre vort velfærdssamfund.

Hvad vil der ske på arbejdsmarkedet, når vi står over for en global resursekrise, hvor det ikke længere er muligt at tilvejebringe billige råstoffer, fordi de nu skal hentes mere besværlige steder end før?

Priserne vil i første omgang stige på råstofferne og efterhånden vil der opstå mangelsituationer og vi står over for en resursekrise, som igen er global.

Vi vil opleve krisesituationer der skaber væbnede konflikter, som igen influerer på tilgængeligheden af råstoffer.

Så vil det hjemlige arbejdsmarked begynde at fyre folk eller virksomheder vil lukke og slukke.

Igen står vi med et arbejdsmarked der ikke vil kunne sikre vort velfærdssamfund, hvorfor der skal findes andre måder at sikre vort velfærdssamfund på.

En bedre måde at sikre vort velfærdssamfund på.

For at kunne sikre vort velfærdssamfund, skal det der skal sikre vort velfærdssamfund være uafhængig af arbejdsmarkedets op ture og i særdeleshed arbejdsmarkedets ned ture.

Det der derfor sikre vort velfærdssamfund bedst, er forhold der befinder sig i det lokale. D.v.s. i små enheder, som ikke er større end 5.000 individer.

Dernæst skal disse lokale enheder eller landsbyer, have et jordtilliggende, der er stort nok til at brødføde befolkningen ved hjælp af selvforsyning af fødevarer.

Herudover skal den jord der hører til landsbyen ikke være et jordareal der økonomisk binder landsbyens beboere. Jordarealet skal være fællesejet, uden økonomisk ejerforhold, hvorfor jorden økonomisk skal ejes af den danske stat.

Derimod er det landsbyens egne beboere der råder over, hvorledes jordarealet skal dyrkes og vedligeholdes.

Jordarealet kan eksempelvis fordeles på den måde, at hver enkelte beboer får egen råderet over 500 m2 til dyrkning af egne produkter. Det resterende areal er fællesareal og hvor landsbyen i forening finder frem til, hvorledes det vil være mest hensigtsmæssigt at udnytte dette fællesareal til fælles bedste.

Herudover vil landsbyen kunne fremelske mindre håndværk, som mejeri, snedkere, tømrer, smedje, mekanikerværksted, bager og andre små håndværksvirksomheder.

Her vil det netop blive som Anders Fogh vil have det, at det er arbejdsmarkedet der skal sikre det danske velfærdssamfund, på denne måde er det de lokale små håndværkere og andre landsbybeboere - eksempelvis de ældre der er gået på pension, der sikre vort velfærdssamfund og ikke de store virksomheder der handler globalt.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hej i skibet,

hvad jeg viser af vision har intet med kommunisme at gøre. Jeg aner overhovedet ikke hvorledes Sovjetunionen eller andre kommunistiske lande blev styret, ude i de lokale områder.

Det jeg ser på, er hvad der kan sikre et velfærdssamfund, ikke bare i opgangstider, men i allerhøjeste grad også i krisetider.

I krisetider er det de store virksomheder der går konkurs, mens de små lokale håndværkere holder snuden ovenvande, netop fordi de ikke har et marked der er gået i stå. For de lokale folk skal stadigvæk have lavet deres maskiner og repareret skorstenen eller trappen til første salen.

De store virksomheder har et globalt marked de er afhængige af og når det er gået i stå, lukker og slukker de store virksomheder. Når velfærdssamfundet er bundet op på de globale handlende virksomheders indtjening, vil velfærdssamfundet gå i stå, når det globale marked går i stå.

Mens et velfærdssamfund der er afhængig af de små lokale håndværksvirksomheder, vil kunne fortsætte med et lidt mindre blus på lyset, men dog kørende på funktionel vis.

Min yderste tanke og håb, er at vi vil kunne leve og bo i et samfund, hvor der ikke behøves at være penge mellem mennesker og hvor centralmagten blot er til for at få de nationale transportvirksomheder til at fungere.

Staten skal ikke sidde med magten, lige så lidt som de lokale formænd. For i det samfund jeg håber der vil kunne komme, er et samfund uden magt.

------------------------

Kære Ordet

Den der vil have magt, vil også have frihed i lænker lagt

Den der vil friheden give, vil se den i levende live.

Gør ikke din egen fordom til min holdning,

for da er du intet andet end en kæltring.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen