Skolebørn lærer selvudvikling

Når skolen begynder igen efter sommerferien, skal alle elever have en personlig elevplan, som udstikker mål, som barnet skal nå. Siden skal eleven evaluere sin indsats og vurdere, om målene blev nået. Og denne fokus på en ny evalueringskultur i skolen vækker bekymring. Mange evalueringer er nemlig bygget sådan op, at de skaber et system, hvor eleven ikke bare må være tilfreds, men skal lede efter punkter, som skal forbedres.

Det fortæller Kristine Kousholt fra Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet, som arbejder på en ph.d.-afhandling om evaluering i folkeskolen. Hun slår fast, at evalueringer kan føre til, at eleverne lærer mere og bedre kan overskue skoledagen. Men hun tror især, evalueringer har fået en fremtrædende placering i skolen, fordi erhvervslivet efterspørger mennesker, der kan opstille mål, lede efter udviklingsmuligheder og anvende evalueringens særlige sprogbrug.

– I erhvervslivet taler man meget om, at en medarbejder skal være sin egen direktør. Denne selvansvarlighed ledsages af en selvevaluering, hvor den enkelte selv redegør for, hvordan det går. Men kriterierne fremgår ikke altid klart. Man kan sige, at eleverne både skal lære det faglige og at tale om deres egen læring på bestemte måder, forklarer Kristine Kousholt.

Ud fra sin forskning konstaterer hun, at det især er de mest velfungerende elever, skolen gør selvansvarlige, mens for eksempel tosprogede og børn fra socialt belastede hjem er underlagt mere traditionel lærerkontrol. Holdningen synes at være, at for at kunne spille selvstændigt med i evalueringskulturen, skal man være lært op til det fra en tidlig alder. Dermed kan evalueringerne være med til at udvide sociale forskelle.