Carsten Vang |
2. oktober 2008
Teologiuddannelsen har oplevet et dramatisk fald i antallet af nye studerende i år. I kronikken i Kristeligt Dagblad den 26. september gør dekanen ved Det Teologiske Fakultet i Århus, Carsten Riis, sig til talsmand for, at det teologiske studium må omformes afgørende for at gøre det mere tiltrækkende for kommende studerende. Her foreslås blandt andet, at sprogfag som latin og hebraisk gøres valgfrie.
Spørgsmålet er dog, om ikke det var klogere først at finde ud af, hvorfor mange unge har valgt teologien fra som studium i de senere år. Uden en præcis viden herom famler man i blinde, og man har ingen mulighed for at vide, om foreslåede ændringer af studiet overhovedet vil have nogen effekt eller blot er slag i luften. Faktum er i hvert fald, at andre universitetsstudier også har oplevet dramatiske fald i antallet af nye studerende i år. Det gælder for eksempel biologi.
Et nærliggende bud på en forklaring er de nye adgangskrav, som fra sommeren 2008 har været gældende for at komme ind på det teologiske studium. Som det eneste universitetsstudium har teologi gymnasiefaget historie på A-niveau som adgangskrav. Andre fag, som også har historie blandt deres adgangskrav, har alternativer hertil, for eksempel samfundsfag eller samtidshistorie. Men ikke teologi. Rigtig mange unge med en gymnasial eksamen, som efter eksamen finder ud af, at de kunne tænke sig at studere teologi, har ikke historie på A-niveau og vælger derfor teologi fra. Unge med HF-eksamen er helt udelukket fra teologistudiet.
Derefter kan man se på teologiens faglige indhold. Her kan det indledningsvis siges, at det aldrig har været god latin at gøre et studium tiltrækkende ved at sænke fagligheden. De faglige ambitioner nedskrives imidlertid betydeligt ved at gøre det til en frivillig sag, om man skal studere det vanskelige hebraiske sprog. Studiegrene som medicin og jura stiller store krav undervejs til indlæring af meget vanskeligt fagligt stof, uden at det fører til fald i ansøgertallet.
Det afgørende er dog, at Det Gamle Testamente (GT) også hører med til kristendommens normative tekster, ikke kun Det Nye Testamente. Faktisk udgør GT cirka 75 procent af kristendommens tekstmæssige normgrundlag. Et videnskabeligt studium af GT forudsætter kendskab til GT på originalsprogene.
Ved at gøre hebraisk frivilligt sætter man størsteparten af de teologiske studerende uden for den videnskabelige debat i de bibelske fag. De vil ikke være i stand til at læse og forstå fagtekster, som henviser til GT på hebraisk. Videnskabelige kommentarer til GT vil være uden for deres rækkevidde. Og de vil slet ikke kunne tage faglig stilling til oversættelsesproblemer i Bibelen eller forskellige tolkningsmuligheder i den bibelske tekst.
Desuden vil de heller ikke få en forståelse for, at Det Nye Testamente er gennemsyret af gammeltestamentlig tankegang og sprog. Kender studenten kun GT i dansk oversættelse, vil han eller hun ikke have en kinamands chance for at gennemskue den semitiske baggrund for evangelierne og brevlitteraturen.
Der er brug for at hæve det faglige niveau på uddannelsen, ikke at sænke den. Det er nødvendigt at opruste uddannelsen fagligt set. Det gør man ikke ved at fjerne grundlaget for studentens videnskabelige beskæftigelse med tre fjerdedele af de bibelske tekster.
Det er en overvejelse værd, om latin skal have så megen plads på studiet, som tilfældet er nu, hvor det fylder væsentlig mere end indlæringen af det bibelske sprog hebraisk. Her kunne et kortere kursus som indføring i teologisk latin være en mulighed, og det kunne give plads til andre fag.
Carsten Vang er lektor i Det Gamle Testamente ved Menighedsfakultetet i Århus
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad