Hvis der ikke kommer store, håndgribelige resultater ud af klimatopmødet i København næste år, så fuser interessen for klimaet ud. Først i befolkningen, derefter formentlig også hos en del politikere. Om nogle år har vi nærmest glemt, hvad det var, verden hidsede sig sådan op over, dengang klimaet var øverst på dagsordenen.

Sådan spår flere fremtidsforskere, og nogle går endnu længere: Uanset hvordan det går på topmødet, vil interessen blandt almindelige danskere fortage sig og helt forsvinde i løbet af det næste års tid. Forklaringen er simpel: Det ret pludselige og allesteds nærværende engagement i klimaet er blevet pustet op til noget, der ikke kan bære. Og så må det briste.

– Det er nødvendigt at erkende, at klimainteressen er et modefænomen på linje med alle mulige andre modeluner. Og den vil formentlig få en levetid på tre-fire år som de andre, hvilket betyder, at folks engagement begynder at vandre i nye retninger næste år, siger fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Den fremtid er allerede virkelighed i England. Her er kurven knækket både i mediernes omtale af klimaet, i forbrugernes klimabevidsthed og i meningsmålingerne. Emnet er simpelthen blevet så overeksponeret, at folk er trætte af at høre om det. Og det samme vil ske op til klimatopmødet, lyder vurderingen.

Hvilken effekt det vil få for forskningen i og indsatsen over for klimaforandringer, er der dog delte meninger om. Det afhænger i høj grad af, hvor store og hvor forpligtende initiativer, der sættes i værk nu, mens interessen fortsat er til stede, erkender også flere af landets førende klimaforskere.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk