Fremtidens teologer. Nye planer udtynder studiet til ukendelighed

Det er naturligvis helt utilfredsstillende. Tænk, hvis noget lignende blev tilfældet for for eksempel kandidater i medicin. Hvem ville så turde gå til lægen? Det forventes, at en læge kan sin anatomi, fysiologi og patologi. Selvfølgelig. På samme måde går man ud fra, at en teolog kan læse Bibelens bøger på grundsprogene, har et solidt kendskab til kirkehistorien og er i stand til at tænke og tale om kristendommen i nutiden. Prøv at spørge i miljøerne: i skolen, på universitetet eller ude i folkekirkens sogne. Alle steder er det denne teologiske faglighed, som forventes. Og med rette. Men det skal altså være slut nu, hvis det går som planlagt i Århus.

Århus-dekanen forklarer selv, at det, man vil i Århus, allerede er gennemført ved andre internationale universiteter, men desværre glemmer han at fortælle, at resultatet mange steder har været en faktisk opløsning af teologien som fag og en deroute for de teologiske fakulteter.

Ligeledes forties, at det kniber voldsomt med at sandsynliggøre, at en udvikling i den af Århus-dekanen ønskede retning vil gøre ”teologien” mere attraktiv i den forstand, at studenterne strømmer til. Det er måske ikke tilfældigt, at det københavnske fakultet i år har optaget dobbelt så mange teologiske studenter som det århusianske. Og under alle omstændigheder gør man nok klogt i at tænke over, at det i vores nordiske broderlande netop er de uddannelsessteder, der værner om den teologiske faglighed, som klarer sig bedst, når det gælder tiltrækningen af nye teologiske studenter. I Finland, hvor man har mange hundrede ansøgere, men kun kapacitet til at optage en fjerdedel, vogtes der nidkært over den teologiske faglighed, og det er en selvfølge, at teologer, der ønsker ansættelse i den lutherske kirke dér, skal kunne læse tekster på de tre gamle sprog: hebraisk, græsk og latin.

Det har de finske biskopper slået fast med velgørende klarhed. Man kan dårligt forestille sig, at biskopperne i vores eget land, som har så stolte lutherske traditioner, skulle se meget anderledes på sagen.

PS. Besøg det københavnske fakultets hjemmeside og se, hvad vores æresalumne, Johannes Møllehave, siger om nytten af at lære hebraisk, græsk og latin. Se i øvrigt prodekan Mogens Müllers kronik i Kristeligt Dagblad den 30. september 2008.

Steffen Kjeldgaard-Petersen er dekan ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet