Tager man afslutningen på artiklen, samfundet og de teologiske kandidater, er det ganske klart, at forslaget om radikale ændringer af indholdet af studiet bunder i en mangel på interesse for teologi som et fag, der rummer en bestemt faglighed. Lægges der egentlig ikke op til at fjerne teologien fra universitet? Selv om det siden 1968 har været et slogan, at studierne skal være samfundsrelevante, har det stadig været sådan, at universiteterne definerer indholdet af deres studier. Det er ikke samfundet, der ikke har den viden, der kræves, for at kunne skelne. I dette tilfælde virker det imidlertid, som om man forestiller sig tingene sat på hovedet, at samfundet bestemmer, hvad der er teologiens indhold. Hvordan det er antageligt for en videnskabelig uddannelsesinstitution som et universitet, er et åbent spørgsmål.

Det er den venlige bedømmelse af den århusianske felttog med det klassiske faglige indhold af teologistudiet. Den uvenlige er desværre personrelateret. Man fornemmer betydningen af, at den århusianske dekan nok ikke er teolog, men religionshistoriker. Han har klart nok ikke lært hebraisk og har klaret sig vel uden det. Hans allierede biskoppen i Århus er teolog via en ekvivaleringserklæring. Han er egentlig idéhistoriker. Undertegnede ved det, fordi han var med til at vedtage erklæringen i det teologiske studienævn i Århus engang i begyndelsen af 1980'erne. Den århusianske biskop har selvfølgelig klaret sig fint uden hebraisk, så der er ingen grund til undre sig over, at han mener, at det ikke behøves.

En sidste ting: Er det så sikkert, at dekan og biskop i Århus har den rigtige finger på pulsen? Er det samfundets ønske, at præsternes klassiske faglighed nedprioriteres eller for en stor dels vedkommende forsvinder? Hvordan afspejler den århusianske krise sig i det samlede antal studerende, der er optaget på BA-studiet i Århus? Hvor mange har Menighedfakultetet optaget på deres BA-uddannelse? har man helt glemt, at både Menighedsfakultet og Dansk Bibelinstitut udbyder en teologisk BA-uddannelse. Deres optag er jo en del af det samlede billede. Det er ikke bare de to fakulteters små hundrede nye studenter, der skal tælles med.

Niels Peter Lemche

Jeg ville gerne læse til præst, men jeg synes at det er dejligt at man vil modernisere uddannelsen. Jeg ved godt at det er vigtig at kunne læse det på original sproget, men man må også se på at der er mangle på præster, så må man prøve at få nolge mennesker med interesse og højne uddannelsen på anden end at holde fast på det sproglige område. Jeg ville have det svært med at skulle til at lære hebræisk og latin, blandet andet på grund af min alder, jeg er 54 år. Modernisere uddannelse så også andre kan kommme til. Jeg håber at det lykkes at få en ny og mere moderne uddannelse.

Må jeg som almindelig kristen komme med et lille pip. Det er almindeligt, at religiøse mennesker henviser til Bibelen eller Koranen, hvis man rigtigt vil understrege viisheden og sandheden i noget man mener.

Det synes mig, at man dybest set kender meget lidt konkret til Gud og Jesus. Vi har nogle overleveringer, som er skrevet, og viise folk har tilføjet deres egen mening, og der er gennem århundrederne lavet mange fixfaxerier i religionerne, som vel egentligt er menneskeskabte og ikke nødvendigvis "Gudsskabt".

Her er mit problem så. Hvor troværdigt er så det, man kan læse, uanset at Bibelen ( GT og NT ) er autoriseret. Der er også skrevet megen anden kristen litteratur.

Jeg spurgte en gang tidl. overrabbiner Melchior om den oversættelse, som jøderne har og den som de kristne har ikke kunne arbejde sammen. Jeg forstod hans svar sådan, at de kristne oversættere havde "indlæst" deres viden om, at Jesus er Kristus, Guds søn. Det kan jøderne jo ikke godkende.

For mig synes der at være 2 sider ved den teologiske uddannelse. Den ene er, at uddanne videnskabsfolk som er yderst velfunderede i at kunne foretage oversættelser og forklaringer af de vigtige bibelske og andre kristne skrifter, så de bliver så sprogligt rigtige som muligt. Det har intet med forkyndelse eller præstegerning at gøre, det er sprogvidenskab.

Den anden side er, at vi skal have uddannet præster. Det vigtigste for en præst er, at man tror på det kristne evangelium på det givne grundlag, og ikke det man selv finder på. Det kræver et personligt trosforhold, som intet har med videnskab at gøre. Det har man vel også i nogen grad accepteret med den særlige præsteuddannelse, som vist kaldes særuddannelse eller lignende. Præster er altså ikke videnskabsmænd, som man uddanner på universitetet, men mennesker, som folkekirken kan bruge til at lede en menighed, prædike, døbe og begrave mv. Det kræver helt andre egenskaber, end en videnskabsmand skal have.

Sammenblandingen af de to forhold synes mig derfor at være ret tosset. Folkekirken må tage sig sammen, og så få de nødvendige sognepræster uddannet i det de skal lave. Så skal videnskaben hjælpe os alle med dens bidrag, så vi har et sagligt grundlag for vor læsning.

Søren Hansen

Jeg har læst lidt mere på lektien, og vil gerne tilføje, at når de lærde strides om, hvordan et teologistudium bliver bedst, så skal jeg nok holde mig væk. Der er vel ingen tvivl om, at når man skal helt til bunds i de religiøse tekster, så kræver det så stor ekspertise, at mit gæt er, at kun nogle få tiére af teologer i D K vil kunne magte dette.

Alle andre er i nogen grad overladt til at studere eksperternes resultater, som så gerne skal foreligge i sådanne udgivelser, at de kan læses af folk med lidt mere begrænset indsigt. Alle kan jo ikke være eksperter.

Hvis "almindelige teologer" som præster selv skal kunne læse og udlægge teksterne, så tror jeg, at der kommer mange mærkelige og "personlige" udlægninger frem.
Carsten Vang skriver om "en kinamands chance" -
Lemche og Winther-Nielsen om, at præster skal kunne "drage deres konklusioner".
Kjeldgaard-Pedersen mener, at teologer, som ønsker ansættelse i den litherske folkekirke, skal kunne hebraisk, græsk og latin.

Som skrevet tror jeg, at det er videnskabsmændene og ikke halvstuderede teologer, som skal give os det bedste bud på rigtigheden af de religiøse skrifter. De vil sikkert være uenige, og denne uenighed skal vi kunne læse om.

Lad så folkekirken uddanne præster, som den og menighederne synes de har brug for.

Søren Hansen

Ændringer af det teologiske studium skal hilses velkommen!



Striden mellem de faglige undervisere/ eksperter - kan ikke komme bag på mig. Det er ubehageligt, at skulle se sit fag, blive ændret i en anden retning - end, hvad man fagligt, er opdraget med.

Men jeg tror ikke, der er nogen - bedre løsningsmuligheder for, at kunne tiltrække nye generationer af studerende.


Det er korrekt, at det er vigtigt med kendskab til de klassiske tilgange til, at kunne udlægge og tolke - de gamle tekster af hebræsisk / latinsk oprindelse.


Men dette skal være en " frivillig " ordning og ikke noget man skal tvangsindlægges til, at kunne klare via en forældet studieordning på henholdsvis Århus og København.


Jeg mener at have læst, at det teologsiske studium i Sverige, eksempelvis ikke fordrer disse klassiske tilgange.


Dette mener, jeg sagtens kan forenes med et moderne syn på, hvad tro og videnskab i grunden - er for noget.


Flere vil netop føle sig tiltrukket af det teologíske studium, såfremt Latin og Hebræisk - ikke var obligatorisk, men en frivillig sag.


Jeg har iøvrigt læst, at mange holder op på studiet - netop pga. disse fags sværhedsgrad og faglige tilgængelighed.


Mvh.

Bo Bergstrøm
Serviceassistent og stud. vitae
Erritsø