Akademisk teologi fordrer hebraisk

En teologiuddannelse uden hebraisk er en forarmet krøbling uden et bibelsk ståsted. Det vil blive resultatet, hvis Det Teologiske Fakultet i Århus gennemfører de studieomlægninger, som dekan Carsten Riis offentliggør i sin kronik i Kristeligt Dagblad den 26. september.

Krisen kradser naturligvis på et fakultet, der har alvorlige problemer med optagelsen af nye studenter. Århusfakultetet vil derfor gøre studiet tidssvarende og indbydende ved blandt andet at skære det videnskabelige studium af Det Gamle Testamente væk. Dekanatet i København, Steffen Kjeldgaard-Pedersen og Mogens Müller, har allerede henvist til latins betydning. For de ansvarlige for undervisningen i bibelhebraisk er der dog endnu mere på spil. Hvis hebraisk gøres valgfrit, saboteres den klassiske lutherske uddannelse af præsterne. Der pilles afgørende ved det reformatoriske princip om sola scriptura, hvis fremtidens præster ikke kan læse Bibelen på de sprog, som den er skrevet på.

Den århusianske dekan ser teologien som et tagselvbord med frit valg på alle hylder. Herved bliver teologien noget enestående, for hvor ville et sådant princip ellers gælde? Kan den lægestuderende fravælge anatomien, fordi den er kedelig? Hvis man vil være læge, må man lære sit fag. Samme gælder for juristen. Det er vanskeligt at blive tysklærer, hvis man ikke kan tysk, eller fransklærer, hvis man ikke kan fransk. Teologien beror på tekster, som et medlem af en luthersk-evangelske kirke skal forholde sig til: Bibelen – både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente – og bekendelsesskrifterne (Den Augsburgske Bekendelse), der er skrevet på latin. En nyansat præst i denne kirke bør som minimum skaffe sig et akademisk kendskab til de obligatoriske tekster, som er grundlaget. Ellers kan man lige så godt studere idéhistorie eller noget andet.