Nanna Schelde |
2. oktober 2008
Stefan Isaak, formand for Det Mosaiske Troessamfund, arbejder på at mildne konflikten mellem liberale og ortodokse jøder i Danmark. I aften markerer han og Det Mosaiske Troessamfund 65-års-dagen for Jødeaktionen i oktober 1943
Natten mellem den 1. og 2. oktober 1943 besluttede den tyske besættelsesmagt at udvide jødeudryddelsen til også at omfatte Danmark. I de følgende uger blev omkring 7000 eller 95 procent af de danske jøder bragt i sikkerhed i Sverige i en aktion, der mere end noget andet kom til at præge efterkrigstidens billede af den danske besættelse. Andre danske jøder slap ikke væk, men blev deporteret til fangelejren Theresienstadt.

Stefan Isaak og hans familie var blandt dem, der blev reddet. Han var kun fem år, da han og forældrene blev sejlet til Sverige i ly af natten. Efter krigen kom de tilbage til Danmark og slog sig ned i København, hvor faderen Otto Isaak var legetøjsgrossist. Kort efter hjemkomsten blev forældrene skilt, hvilket var noget utraditionelt på den tid.
Stefan Isaak, der er enebarn, voksede både op hos sin mor og hos sin onkel. Han gik på den jødiske skole og blev jødisk-ortodoks opdraget. Senere uddannede han sig til typograf, men endte med at overtage sin fars legetøjsvirksomhed, som han stadig bestyrer.
Både som barn og som voksen er Stefan Isaak kommet hyppigt i synagogen. I en periode var han formand for Jødisk Ungdom. Han er fra den generation, hvor man kan sine ting, men alligevel har han også udviklet et mere afslappet og sekulært syn på sin tro. Det er derfor ikke ualmindeligt at se Stefan Isaak køre bil på en lørdag, hvor jøderne ellers holder sabbat.
Netop denne mere frie tilgang præger ham også i dag, hvor han er fyldt 70 år. Han har tidligere fortalt, at han hverken er ortodoks eller liberal jøde, men har forståelse for begge synspunkter.
Det var også en af grundene til, at han i 2005 blev valgt som formand for repræsentantskabet i Det Mosaiske Troessamfund i Danmark. Trossamfundet tæller omkring 2400 medlemmer, hvilket er cirka en tredjedel af alle jøder i Danmark. Før det havde han siddet 12 år i repræsentantskabet.
Inden Isaak kom til, havde formandsstolen stået tom i nogen tid på grund af uro mellem de to jødiske fløje. Ved sin indsættelse lovede den nye formand derfor at arbejde på at få stridsparterne til at nedlægge våben og søge fredsorienterede og fremadrettede kompromiser for trossamfundets skyld.
Og Stefan Isaak er netop en kompromisets mand, både på godt og ondt. Venner tæt på hovedpersonen beskriver ham som den pragmatiske bamsefar, der har forståelse for alle. En fredens mand, der har udseendet med sig, men som måske næsten går på for mange kompromiser og slår for lidt i bordet.
På grund af sin meget venlige fremtoning er fløjene i trossamfundet begyndt at tale pænere til hinanden, men problemerne er der stadig, og de når formentlig ikke at forsvinde i løbet af Stefan Isaaks formandsperiode, som udløber til februar næste år. Når han går af som formand, har han, ifølge en nær ven, to planer: Han vil beskæftige sig med byggeriet på synagogens grund, og så vil han skrive artikler til det jødiske magasin Goldberg. Stefan Isaak interesserer sig meget for kultur og litteratur og var i mange år med i opbygningen af Dansk Jødisk Museum.
Han er svensk gift med Siv Isaak, der også er jøde. Sammen har de tre børn, hvoraf de to døtre bor i Israel. Med tiden er 11 børnebørn og et oldebarn kommet til.
schelde@kristeligt-dagblad.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad