Karma til en krisetid

– Det handler om, hvordan du omgås dine medarbejdere, leverandører, kunder og konkurrenter. Hvis man som leder hele tiden er sig bevidst om, at alt, hvad man gør, har en konsekvens, og alt, hvad man gør, får man tilbage, så vil det indvirke på alle planer i virksomheden. Den teknologiske udvikling, som har gjort verden mindre og mere gennemsigtig, betyder, at der er mere brug for at tænke i karma. Virksomheder må erkende, at vi i højere grad er forbundet end tidligere. I stedet for at se det som en trussel, skal vi bruge det til at gøre noget godt for hinanden og verden og samtidig tjene penge, siger han.

Skal han fremhæve et godt eksempel på et firma drevet ud fra filosofien i company karma nævner han bengaleren Mohammed Yunus og Grameen Bank. Yunus, som har modtaget Nobels Fredspris for sit arbejde, yder mikrolån, der betyder, at kvinder i et af verdens fattigste lande får mulighed for at optage lån, købe en symaskine og starte små virksomheder.

– Yunus har da tjent boksen, men en række familier har samtidig fået langt bedre levevilkår. Med karmaledelse er der mange flere vindere, siger han.

På Handelshøjskolen i København, CBS, sidder professor Ole Thyssen og smager på ordene ”company karma”. Her på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi er forskerne vant til med jævne mellemrum at blive præsenteret for nye begreber, som kandiderer til at blive slagord, såkaldte buzzwords, inden for ledelse. Sådan er det også med karma til virksomhedsbrug. På mange måder synes Thyssen, at Christian Stadil forsøger at komme ny vin på gamle sække. For de begreber, Stadil sammenkobler under karmatanken, kan også formuleres som mere velkendte ord: etik, ansvarlighed og bæredygtighed.

– Men som buzzword gør han klogt i at vælge et ord, som har associationer i retning af et religiøst eller filosofisk system. Vi ser i disse år en udvikling, hvor medarbejdere søger efter mening. De vil noget mere end bare tjene penge, og som ledelse skal man give ord, som på en legitim måde giver bud på meningen med det, de ansatte gør. Det kan man med fordel hente fra en moralsk, filosofisk eller religiøs tradition, siger Ole Thyssen.

Og på det religiøse felt vurderer han, at buddhismen skiller sig ud som en i særklasse oplagt ordleverandør. Skønt meget af det, der er indeholdt i Stadils karmafilosofi, også kan formuleres med ord, som har rod i en kristen tradition, så vil det ikke på samme måde have appel til tiden, vurderer Thyssen.

– Buddhismen har sin styrke i, at den er dogmefri, og den forbindes heller ikke med en institution på samme måde som kristendommen, siger han.

Det synspunkt støtter adjunkt Camilla Sløk. Hun er teolog og forsker på CBS i ledelse inden for folkekirken.

– Det paradoksale er, at folkekirken ikke er en organisation, hvor nogen har bemyndigelse til at sige noget på vegne af kirken, men alligevel forbinder folk kristne begreber med en mægtig organisation, mens buddhismen og mange andre af Østens religioner ikke forbindes med organisation, men med stor selvbestemmelse for individet, siger hun.

Hun mener, at mange af begreberne i Stadils karmatankegang kan samles under begrebet næstekærlighed. Den store forskel fra Stadils tænkning til den kristne tradition er dog, at lykke eller ulykke står og falder med den enkelte. Tilgivelsen og nåden, som er nøgleord i kristen tænkning, indgår ikke i karmatænkningen.

Det var som direktør for tøjfirmaet Hummel, at Stadil med de markante briller, den nærmest skaldede isse og det energiske udtryk i øjnene blev kendt i den brede offentlighed. I dag har han trukket sig fra den daglige ledelse og er i stedet bestyrelsesformand. Han er eneaktionær i milliardimperet Thornico A/S, som han driver sammen med sin far, Thor Stadil. Thornico A/S er en koncern med cirka 3000 ansatte, som driver virksomheder inden for fødevarer, ejendomme og shipping. Foruden arbejdet i familiefirmaet har han flere eksterne bestyrelsesposter. Skønt det århusianske tøjfirma Hummel er en relativ lille brik i familiens koncern, kalder Stadil den for sin virksomhedsbaby. Det er også på firmaets hovedkontor i Århus, at han har gjort mest for at realisere tankerne om company karma.

Hos Hummel har medarbejderne har fået hans bog om karmatanken, og ude på toilettet er filosofien i karmatanken sat op sammen med virksomhedens fire øvrige grundværdier. Og ifølge Stadil er det et begreb, som har god tiltrækningskraft på yngre medarbejdere fra den såkaldte generation y, som er født efter 1976, og som blev voksne i 1990’erne. Han beskriver, hvordan generation y’erne har vendt Maslows behovspyramide på hovedet, så selvrealisering, herunder at arbejde med filosofiske, moralske og religiøse spørgsmål, har højeste prioritet.

– Det er ikke nok at have et job og få løn hver måned, for yngre medarbejdere ønsker at se deres arbejdsliv i en større sammenhæng. De skiller heller ikke deres arbejdsliv og privatliv, hvilket understreger behovet for, at deres arbejdsliv også skal bidrage til deres oplevelse af mening, siger han og fortæller, hvordan Hummel af den grund involverer sig i velgørenhed. Aktuelt gælder det støtte til fodboldlandsholdet i Sierra Leone.

Skal virksomheden ledes ud fra karmafilosofien, så begynder det hos direktøren, for ifølge Stadil sætter lederen den følelsesmæssige tone i en virksomhed. Dels skal chefen arbejde på at gøre organisationen flad og reelt inddrage medarbejderne, og dels skal lederen forstå, at han går på arbejde som et helt menneske. Derfor valgte Stadil også som direktør at fortælle medarbejderne om sin meditationspraksis, men han vil ikke være med til at indrette et meditationsrum i virksomhed, sådan som andre arbejdspladser har gjort det.

– Det er vigtigt med respekt for medarbejdernes intimsfære. Jeg rådgiver gerne dem, som vil lære mere om meditation, men det er ikke min mission at få de ansatte til at meditere, for vi har hver vores vej, siger han.

Ifølge den uafhængige forsker og rådgiver ph.d. Karen Lisa Salamon, som har forsket i nyåndelige ledelsesfænomener, gør Stadil klogt i ikke at indrette meditationsrum med Buddhastatuer i tøjfirmaet, for det vil signalere en direkte religiøs involvering, som kunne belaste firmaets identitet som sportstøjsproducent. Hun vurderer, at company karma højst vil få en snæver succes, hvis det bliver tæt knyttet med noget, som opfattes som en religiøs praksis.

– Stadils karmabegreb er en paraply, som samler nogle af de begreber, vi ellers kender som marketing, branding, social ansvarlighed og etik. Han har valgt et ord, som giver disse begreber mening set med et tilnærmet buddhistisk blik. Han indgår dermed på linje med en række andre organisationsfilosofiske tænkere, som prøver at finde et mere åndeligt sprog for ledelse, siger hun.

Og afhængigt af, hvor dybt den aktuelle finanskrise vil kradse, så kan krisen meget vel tænkes at arbejde for en filosofi som Stadils, mener hun. Historien viser, at ledelsesmoden er meget påvirkelig af konjunkturerne.

– Hvis krisen ret tydeligt kan føres tilbage til grådighed hos enkeltpersoner i systemet, så vil jeg tro, at vi vil se forskellige former for mere asketisk ledelse, og Stadils mere etiske og humane ledelse kunne være et af dem, siger hun.

Det er dog ikke kun af taktiske årsager, at Stadil har forbeholdt samlingen af Buddhastatuer til den herskabelige lejlighed på Østerbro i København. Han er mod labels og vil nødig kaldes for buddhist. Nok har han siden barnsben dyrket taekwondo og på den måde fået åbnet døren til østlig filosofi og gennem tiden tilbragt megen tid i klostre og hos buddhistiske mestre, men han betaler samtidig med glæde sin kirkeskat. Når det gælder spørgsmålet om troen på reinkarnation, siger han, at han ikke er afklaret. Det vigtigste for ham i buddhismen er muligheden for at slippe væk fra ordene og gennem zenmeditationen at finde ind i en dyb stilhed.

– Jeg er 37 år og har langt vej at gå endnu, men ser nogle grundlæggende paralleliteter mellem, hvad jeg finder i buddhismen og i kristendommens tradition for bøn. Begge traditioner viser vej til den store lykke, det er, når vi slipper os selv i erkendelse af, at der er noget, som er større end os selv. Grundlæggende for al søgen er en stræben efter lykken, og erfaringen har lært mig, at den finder vi, når toppen bliver taget af vores ego. Det sker, når vi er sammen med den, vi elsker, men jeg har også oplevet det i kirker og templer, siger han.

nygaard@kristeligt-dagblad.dk