Erik Bjerager |
3. oktober 2008
Religion på landets arbejdspladser er ikke bare godt
Kampen for at klare konkurrencen i erhvervslivet er i de senere år blevet så hård, at alle kneb gælder for at få så meget ud af medarbejderne som muligt.
Reklamemanden Jesper Kunde beskrev for mere end 10 år siden i sin bog Corporate Religion, hvordan succesrige virksomheder kunne skabes ved at formulere værdier, visioner og missioner i korthed en slags virksomhedsreligion der kan samle alle ansatte. Ved at dyrke en hengivenhed og involvering i virksomheden og dens produkter kan ledelsen give medarbejderne retning og ny kraft i arbejdet.
Det er, hvad der i praksis sker i mange virksomheder i dag. De fællesskaber, som mennesker tidligere fandt i kirken, i lokalsamfundet, i familien eller i organisations- og foreningslivet, er i høj grad erstattet af det fællesskab, man i dag finder på arbejdspladsen. Det er her, at mange udlever en stadig vigtigere del af deres sociale liv, og det er her, at de udfolder og udvikler deres personlige potentiale. Moderne ledelse fokuserer på at være holistisk, som det hedder, og sigter mod at udvikle hele medarbejdere. Iøvrigt godt hjulpet af virksomhedens mange udviklingskurser og bistand fra det, der i gamle dage hed personaleafdelingen, men meget sigende i dag hedder human ressource management.
Det er den menneskelige ressource, der i dag skal udvikles på jobbet for at sikre virksomheden et så højt udbytte som muligt. Den enkeltes identitet involveres langt mere end før i de mange kurser i personlig udvikling. Det kan være positivt, for de fleste mennesker ønsker at udvikle sig både fagligt og personligt, også på deres arbejde.
Men faren ved at tillægge arbejdet og arbejdspladsen en næsten religiøs betydning er, at jobbet en dag forsvinder. Den fare har altid luret, men det nye er, at man ikke bare mister sit arbejde, men også en del af det grundlag, man har bygget en væsentlig del af sin tilværelsesforståelse op omkring. Erhvervslivet har brudt religionens tidligere eneret på at have adgang til menneskers sjæle.
Et moderne buzz word i dele af erhvervslivet er i dag company karma, virksomhedskarma, et smart ord, der henter sin oprindelse i buddhismen. Det dækker over nødvendigheden af, at virksomheder tænker i helheder, behandler sine medarbejdere ordentligt, er bevidste om sit globale, sociale og etiske ansvar. Alt sammen fornuftigt. Men det dækker også over en diffus religiøsitet, der har til formål at svare på unge menneskers spørgen efter mening ved at fremholde virksomheden og dens holistiske karmatænkning som en slags moderne religionserstatning. Og det er at give stene for brød.
Uden at de fleste formentlig er sig det bevidst, har moderne virksomhedsledelse i de senere år fået sig en gang religiøs lak. Her tænkes ikke på de trods alt kun få latterlige virksomheder, der med mellemrum fremholdes til offentlighedens forundring, fordi de benytter healing, astrologi og anden overtro som ledelseværktøjer.
I dag udbyder stadig flere arbejdspladser meditation på jobbet som en vej til bevidsthedsudvidelse og mindre stress, og den religiøse sprogbrug fra ikke mindst østens religiøse univers præger nu erhvervslivets sprog.
Det er ærgerligt, at den kristne kirke, herunder folkekirken, ikke har været bedre i stand til at imødekomme efterspørgslen på det, man kan kalde for medarbejdernes åndelige trivsel på arbejdspladsen. I andre europæiske lande flokkes ledere og menige ansatte til klosterretræter, og noget tilsvarende ville være velkomment her i landet.
Kristendom rummer en livstolkning, der på alle områder, også ledelsesmæssigt, har noget at bidrage med. Næstekærlighed, nåde og tilgivelse burde til hver en tid kunne slå en buddhistisk karmaforståelse, hvor man får, som man giver, af banen.
bjer
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad