Hungerskrisen i Etiopien, der truer 12-14 millioner mennesker, er måske den første større massesult primært skabt af klimaforandringer. Kreaturerne dør i stort tal, som køerne her i det sydlige Etiopien, hvor det ikke har regnet i flere år.
- Jeppe Villadsen.
Jeppe Villadsen skriver fra Etiopien |
3. oktober 2008
Klimaforandringer Etiopiernes kvæg dør af tørst, kenyanerne flygter og somalierne er i indbyrdes konflikt – velkommen til Østafrika, hvor klimaforandringernes måske første masseødelæggelse allerede kan mærkes
De undrer sig, herude i en af Afrikas afkroge. For folk i Vesten diskuterer stadig, om der vil komme klimaforandringer. Og hvad konsekvenserne vil blive. Her i det sydlige Etiopien er det i fuld gang.
Det kan godt være, de aldrig har gået i skole og lever af at drive kvæg, men er der noget, de kender, er det klimaet. Og det opfører sig ikke, som det plejer.
– Regnen er stoppet. Vi har ikke haft regn i to år. Se dig omkring, alt er tørret ud. Hvor skal jeg drive mit kvæg hen efter vand og græs? Det hele har ændret sig, og det er gået stærkt, siger kvægdriveren Galgalo Gutu, der driver en flok magre køer rundt i et afbrændt busklandskab i Etiopien nær grænsen til Kenya.
Fra tid til anden dukker resterne af en landsby op. Lerhytter uden tag, visne majsplanter og sivflet, der markerer resterne af en indhegning til husdyr. Det ligner en krigszone. Tørken har drevet landsbyboerne af sted mod bedre græsningsarealer.
På Afrikas Horn er klimaforandringerne i fuld gang. Klimaet udløser tørker, antænder konflikter, udtørrer floder, slår kvæg ned i tusindvis, smadrer høsten og berøver hele samfund deres livsgrundlag. I det østlige Afrika er menneskeskabte klimaforandringer motoren i den sultkrise, der indtil videre har ramt op mod 20 millioner mennesker. Mange af de børn, der nu bukker under i Etiopien, har aldrig hørt en regndråbe ramme jorden.
– Folk i landområderne kan fortælle, at der er global opvarmning, men de ved ikke, hvad der forårsager den, siger Gemeda Bora, der er hjælpearbejder i organisationen Ethiopian Evangelical Church Mekana Yesus og arbejder med nødhjælp og ”tørkeforberedelse” i Sydetiopien.
– For første gang er folk begyndt at plante majs og kaffe i det kølige højland. Det varme vejr bevæger sig mod nord. Vi ved ikke længere, hvornår vi kan forvente regnen, så landmændene ved ikke, hvornår de kan så, og når regnen endelig kommer, falder den i enorme mængder, siger han.
Det svarer meget godt til, hvad hjælpeorganisationen Oxfam International skriver i en rapport, Survival of the fittest, om klimaforandringer i Østafrika, der blev udsendt i august. Rapporten fastslår, at klimaforandringerne viser sig ved tilbagevendende perioder med ubetydelig regn, hyppig tørke og uforudsigeligt og nogen gange kraftigt regnfald, der medfører oversvømmelser og sygdomme.
John Letai fra Oxfam International i Kenya, der er medforfatter til rapporten, siger:
– Det, som sker nu i store dele af Kenya, er, at kvæget begynder at dø, og dermed mister folk deres livsgrundlag. Familierne bliver sårbare og er ikke i stand til at klare sig fra en tørkeperiode til den næste. Mange sulter, og mange opgiver at leve af deres kvæg og geder og tager for eksempel til byerne eller forsøger at åbne små forretninger.
På samme måde beskriver en rapport fra FN’s kontor for koordinering af nødhjælp, OCHA, hvordan klimaforandringer spiller en stor rolle i etniske konflikter mellem hyrdefolk i det nordlige Kenya og har sendt tusindvis på flugt fra tørken.
– En humanitær krise truer i horisonten i Nordkenya, hvor hyrdefolkene overlever på at spise vilde frugter og arabisk gummi fra akacietræer for at dæmpe sulten, skriver rapporten om området, som plejede at være selvforsynende med fødevarer.
Problemerne begrænser sig ikke til enkeltområder, men rammer hyrdefolk overalt i Kenya.
– Det er nogle meget store områder af landet, der er ramt. De fleste af de steder, hvor vi finder hyrdefolk og nomader, og desuden mange steder med landbrug, siger John Letai.
Klimaforandringer får nogle til at rejse videre og bliver dermed det, der med en sproglig nytilføjelse hedder klimaflygtninge.
– Vi ved, at børn fra de områder, der er ramt af tørke og klimaforandringer, immigrerer ind til byområderne, hvor pigerne typisk ender i prostitution og drengene i forskellige former for far-ligt arbejde, og der er en stor risiko for, at de ikke vender tilbage til skole-systemet, siger Susanne Christensen, landedirektør hos Red Barnet i Etiopien.
Andre bliver, hvor de er. Som Denk-nesh Sebea, 35 år og mor til syv børn, der bliver til den bitre ende, også selvom tørken, der har varet i tre år, fortsætter.
– Hvor kan jeg ellers rejse hen? Jeg bliver her, jeg ved ikke, hvor jeg ellers skulle tage hen.
Hun husker for fem-ti år siden, at alt var anderledes i landsbyen. Det var ikke paradis. Det var et hårdt liv, men det hang sammen.
– Tidligere var der tilstrækkelig regn, og der var ingen problemer med foder til dyrene. Der var vand til kvæget, vi malkede vores køer, fik mad nok og drak mælken. Nu er alt forandret.
Denknesh Sebea er typisk for mange af de klimaramte i Etiopien, Kenya, Sudan og Somalia, der ofte lever som hyrdefolk. Andre lever af små landbrug. De flygter ikke til storbyerne, men driver ofte rundt i landets tørre periferi i en stadig mere desperat jagt på et livsgrundlag.
– Det første, folk gør, er, at de prøver at flytte deres kreaturer. Mændene og drengene tager med kvæget, mens de fleste kvinder og ældre bliver tilbage i landsbyerne. Hyrderne kan rejse meget langt væk, flere hundrede kilometer, hvilket betyder, at de vil miste kvæg undervejs, og samtidig at effekten af tørken er så udbredt, at andre også er berørt af samme problemer og vil forsøge at beskytte den smule vand eller græs, de har. Så det fører til konflikter, siger Eyasu Mekonnen, leder af Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien, og nævner, at hyrdefolkene forsøger sig med forskellige tilpasningsstrategier.
– Vi ser for eksempel, at man fokuserer på geder og kameler i stedet for kvæg, fordi de bedre kan overleve. Selv hyrdefolkene er begyndt at tale om de her forandringer. Hver eneste husholdning i landet tager positive skridt for at modvirke klimaeffekterne, men den nuværende udvikling er bekymrende. Forholdene forværres langt hurtigere, end vi først troede.
udland@kristeligt-dagblad.dkRejsen er blevet til med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad