Mange tanker til krigens jøder

Ellen Oppenhejm husker ikke meget mere fra den nat, da hun faldt bevidstløs om af morfinen. Hun endte sammen med sin far, mor og bror i Theresienstadt, hvor de var indtil krigens slutning.

Imellem vidnernes beretninger spillede 1. violinist ved Det Kongelige Kapel Anna Gwozdz og guitarist Michael Møller musikstykker komponeret af Ilse Weber. Musikken var komponeret og blev spillet i Theresienstadt. Ilse Weber døde i Auschwitz i 1944.

Livet som fange var ubarmhjertigt. Klara Tixell fortalte sin vidnehistorie om livet i Theresienstadt. Hun var en skrøbelig elegant dame iført sort bluse og pink trøje. Hendes første ord var: Sult! Ordet rungede alene for sig selv i et kort øjeblik, inden Klara Tixell fulgte ordet op med den nudanske ordbogs definition af ordet sult. Konklusionen var, at ingen ord kunne beskrive den følelse, som sulten efterlod.

– Maden var rationeret og en mangelvare. Vi fik mad tre gange om dagen. Om morgenen fik vi lunken kaffe. Til middag fik vi suppe med ofte rådne kartofler i. Til aften fik vi kartoffelsuppe eller kaffe.

Klara Tixell udtrykte sig kort og præcist i enkle sætninger, der fik lov at brede sig i synagogen, inden næste sætning blev givet fri. Hun fortalte, hvordan de havde ristet kartoffelskræller på kakkelovnssiderne i beboerhusene, og hvordan den manglende medicin gjorde sygdom til hverdag.

I 1944 fik Danmark i samarbejde med Røde Kors lov til at sende pakker med mad ned til Theresienstadt. De Hvide Busser fra Røde Kors hentede i april 1945 de danske fanger ud af Theresienstadt og kørte dem hjem til Danmark. Der omkom cirka 50 fanger i Theresienstadt i løbet af det 18 måneder lange ophold.

Mindehøjtideligheden var arrangeret af Københavns Kommune og Det Mosaiske Troessamfund.

ulrike.nielsen@kristeligt-dagblad.dk