Pengene er det bedste argument

– Det er jo ikke nok at droppe plastposerne og installere en el-spareskinne. Vi skal også gøre det, som gør nas som for eksempel at tage toget i stedet for bilen og undvære flyrejserne. Men vi kan lige så godt selv gøre det og spare penge frem for at vente på et lovindgreb, siger Christine Feldthaus.

Hun mener, at klima er et lav-interesseområde, særligt for mange mænd og teenagere, som hun forudser, det bliver svært at få til at ændre livsstil. Men netop udsigten til at spare penge er det, der kommer til at drive værket, mener hun.

– Pengene er det bedste argument, for der er ikke meget idealisme her. Vi er jo ikke personligt berørte i Danmark. Her lugter ikke grimt, her er relativt grønt, og selv København er jo ikke synderligt forurenet. Så pengene, tror jeg, er det bedste argument, siger hun, og fortsætter:

– Problemet er, at folk ikke engang ved, hvad de betaler for el og varme. Det hele kører på betalingsservice, og på budgetkontoen er der en pengestrøm, mange ikke engang gider følge. Der er meget dovenskab i det her, og så er det nemmeste at stikke fingrene i ørerne.

Og det er det, mange af os gør. Vi siger ganske vist, vi er bekymrede over klimaforandringer, og bliver vi spurgt i meningsmålinger, om vi ændrer adfærd, svarer vi, at det gør vi – det er politisk korrekt. Men det er primært de små ting, der ikke for alvor gør ondt, vi ændrer på, påpeger eksperterne.

– Vi vil gerne miljøet, men vi vil også så meget andet. Så kigger vi på de andre, som heller ikke gør noget, og så synes vi ikke, der er nogen grund til det. Eller omvendt: De andre gør noget, og så behøver jeg ikke selv bidrage, siger lektor og psykolog Jeppe Læssøe fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der blandt andet beskæftiger sig med miljøpædagogik.

Jeppe Læssøe påpeger, at der er meget dobbeltmoral og hykleri i forbindelse med den grønne levevis.

– Vi slukker for lyset og putter en vandsparer på bruseren. Men samtidig bygger vi et nyt badeværelse og kører længere i bil. Det hænger ikke sammen.

Samtidig påpeger Jeppe Læssøe, at de allerede frelste blot bliver mere frelste. En stor del af forklaringen på, at økologiske varer sælger mere og mere, er, at de, der allerede køber økologisk, køber mere, mens et stort flertal fortsat styrer udenom. Af samme grund har han ikke den store tiltro til moralske kampagner, der skal få os til at spare på strømmen.

– Jeg synes bestemt, man skal spare på strømmen, men der skal også lidt proportioner ind, og det rykker ikke så meget, at den enkelte gør lidt. Der mangler klassisk folkeoplysning, og så må regeringen og staten på banen med lovgivning, siger Jeppe Læssøe.

Også Jørgen Dahl Madsen, der er leder af Agenda 21-kontoret på Østerbro i København, efterlyser flere rollemodeller og mere lederskab.

– Kommuner og regioner skal gå forrest, men det er svært. Folketinget vil ikke engang skifte til el-sparepærer, mens rigsdagen i Berlin har installeret solceller på taget. Vi sakker bagefter i Danmark, siger han.

Klimaministeriets kampagne ”1 ton mindre” har netop til fordel at få den enkelte til at ændre adfærd, og Bodil Harder fra Energistyrelsen erkender, at der er lang vej igen.

– Vi har et samfund, hvor fossile brændstoffer gennemsyrer vores livsstil, og derfor påvirker det vores liv helt enormt meget at ændre adfærd. Men handlevilligheden er til stede, og der bliver udviklet nye måder, som gør det enklere for alle at finde ud af, hvordan man eksempelvis nemmest ændrer sit hus, så det bliver mere miljøvenligt.

For Christine Feldthaus er der ingen tvivl om, at det skal være både og. Teknologien vil hjælpe os et godt stykke hen ad vejen, men hver enkelt af os skal også selv bidrage.

– Vi har haft 40 år med forbrugsfest og fuld gang i Webergrillen med en stærkt voksende middel- og overklasse. Så sker der altså ikke noget ved, at vi skruer ned og bruger lidt kortere tid under bruseren.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk