S vil gøre store bededag muslimsk

Flyt den folkekirkelige helligdag, så muslimerne kan holde afslutningen på ramadanen, eid-festen, på en officiel fridag, foreslår Socialdemokraterne

De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest. -
De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest. -. Foto: Arkivfoto.

De fleste medlemmer af folkekirken bruger alligevel ikke store bededag til andet end at holde fri og gå i haven og måske spise en enkelt varm hvede. Så hvorfor ikke flytte den særlige danske helligdag, så den passer sammen med datoen for den muslimske afslutning på ramadan-måneden, den såkaldte eid-fest. Det kunne blive en fælles helligdag og fridag for kristne og muslimer, og for den sags skyld kunne jøder og buddhister også bruge den i deres religiøse traditioner.

Det er Socialdemokraternes kirkeordfører, Karen Klint, som er kvinden bag forslaget om en årlig fælles, religiøs bededag. Hun fremsætter det utraditionelle forslag på baggrund af Kristeligt Dagblads oplysninger i lørdags om, at Unicef Danmarks medarbejdere har fri på datoen for eid-festen, så alle muslimer kan fejre dagen sammen med deres børn. Til gengæld skal der arbejdes på Kristi himmelfartsdag.

Den helligdag rummer en del kristent hjerteblod, og den vil jeg gerne bevare, for den er en fejring af en af de vigtige begivenheder i Bibelen, siger Karen Klint.

Store bededag er i den forstand mere neutral. Derfor kunne det være den dag, som vi flytter til eid-festens dato, og hvor alle religioner kan bede for nationen, fred i verden eller naboens ve og vel, hvis ikke man ønsker at bede for noget religiøst. På den måde kunne også muslimerne få en helligdag, som er officielt anerkendt, og vi kunne få et mindre konfliktfyldt religionsmøde i Danmark, hvis storebror folkekirken og de andre kristne trossamfund viser lidt fleksibilitet, siger Karen Klint, som gerne ser den kristne imødekommenhed modsvaret af, at muslimer lader deres børn spise om dagen under ramadanen.

Så alle kan være med til at bidrage til nytænkning med henblik på fællesskabet, i stedet for at vi maler os op i hver vores religiøse ghettoer, siger Karen Klint.

Formand for Folkekirkens Religionsmøde, som er et samarbejde mellem de 10 stifter, tidligere sognepræst Leif Vestergaard, er med på idéen om at holde en fælles bededag for landets religioner. Også imam Abdul Wahid Petersen er positiv.

Ethvert skridt i retning af at få det hele til at gå op i en højere enhed synes jeg er glimrende. Jeg tror ikke, at der er nogen muslim, som vil have noget imod, at der så også er andre religioner, som bruger den til bededag, siger Abdul Wahid Pedersen.

Kirkeordfører i Det Konservative Folkeparti, Charlotte Dyremose, understreger, at de kristne helligdage ligger, hvor de ligger, og dem skal der ikke flyttes om på.

Talsmand for Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Bettina Meisner, vil gerne have en muslimsk helligdag, men den skal ikke tages blandt de kristne.

Jeg synes ikke, at man skal blande religionerne sammen på den måde. Ønsker politikerne at gøre noget i forhold til eid-festen, skal man oprette en særlig muslimsk helligdag. Men jeg tror, at det fungerer bedst, som det er nu, hvor muslimer fra gang til gang aftaler med deres arbejdsgiver, hvornår de holder fri i forbindelse med ramadanens afslutning, siger Bettina Meisner.

vincents@kristeligt-dagblad.dk