Åbningstaler med deja-vu

Manglen på arbejdskraft har været et debatemne i flere år – også for statsministeren, som hvert år ved Folketingets åbning har haft et bud på, hvem der skal sættes i arbejde. En genganger er danskerne på overførselsindkomst. Dem skal man hvert år gøre en ekstra indsats for at få i arbejde. Og hvert år lyder statsministerens parole, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”.

I 2002 og 2003 er det indvandrerne. Da problemet med manglende arbejdskraft for alvor voksede i 2006, skelnede statsministeren ikke længere mellem enkelte grupper.

– Vi har brug for alle hænder, lød det indtrængende.

I år er vi så ude på dybt vand. Der er brug for en kraftanstrengelse. Som statsministeren efter syv års regeringsmagt og tale om manglende arbejdshænder selv konkluderer i sin tale:

– At skaffe mere arbejdskraft er en tvungen opgave. Problemet går ikke væk.

Reformer er kommet i forskellige forklædninger igennem tiden. Regeringen har set nærmere på politiet, arbejdsmarkedet, skatten, efterlønnen, kommunerne og den offentlige sektor. Men på trods af reformer er der ét problem, der spøger år efter år: ventelisterne på sygehusene.

Det begyndte i 2001 med 1,5 milliarder kroner til at få dem bragt ned. I 2002 er det ”et klart mål” at nedbringe ventetiden. Det er i 2004 blevet til, at ”ventetiderne skal væk eller være de kortest mulige”. Her i 2008 vil regeringen så sandelig igen nedbringe ventelisterne. Denne gang helt tæt på.

– Vi vil følge afviklingen i ventetiderne måned for måned, region for region, siger statsministeren.

Til næste folketingsåbning skal vi så højst sandsynligt høre om dem igen, igen.

ostrynski@kristeligt-dagblad.dk