Hvem skal man lytte til, hvis man ønsker at gøre teologien mere attraktiv? Siden teologiuddannelsernes nedslående optagelsestal blev kendt, har det ikke skortet på velmenende forslag til forandringer af teologistudiet. Rådgiverne har typisk været centralt placerede personer fra det kirkelige miljø. De har anbefalet, at studiet laves grundlæggende om, og at man i fornyelsens navn erstatter klassiske teologiske discipliner med eksempelvis medier og kommunikation.

Dekanen ved Det Teologiske Fakultet i Århus har tilsyneladende lyttet til disse anbefalinger, siden han lancerer en radikal ændring af teologistudiet. Til gavn for fag som ledelse og entrepreneurship vil han nedprioritere den teologiske kernefaglighed og sænke det akademiske niveau på den teologiske kandidat­eksamen. Ændringerne imødekommer forslagene fra de midaldrende meningsdannere, men mon disse ved, hvad nybagte studenter søger i en uddannelse?

På Det Teologiske Fakultet i København er vi gået en anden vej. I løbet af de seneste par uger er der blevet gennemført individuelle samtaler med alle nyoptagne studenter. Tilbagemeldingen fra de unge stud.theol.’er er entydig: De er glade for at være optaget på studiet, og de glæder sig til at læse teologi! Ingen begræder, at teologistudiet rummer teologiske fag. Tværtimod udtrykkes der utvetydig tilfredshed med udsigten til at kunne fordybe sig i kristendommen og dens teologiske problemkomplekser.

At fordybelsen kræver, at man kan forholde sig selvstændigt til kristendommens grundtekster og altså skal studere dem på originalsprog, opfatter studenterne som en gevinst – ikke en hindring. Det burde naturligvis ikke være forbavsende, men man kan ikke lade være med at blive glædeligt overrasket, når det viser sig, at teologiske studenter interesserer sig for teologi.