Michael Ehrenreich |
8. oktober 2008
Lavmælt og defensiv åbningstale fra statsministeren
Det er ikke kun på det økonomiske område, at mørke skyer er ved at trække op i horisonten. Også regeringen går en parlamentarisk hårdere tid i møde, end den har været vant til siden magtskiftet for syv år siden. Sådan udtrykte statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sig naturligvis ikke selv i går ved indledningen af det nye folketingsår. Men hans åbningstale bar præg af det. Den var mere lavmælt og defensiv end tidligere.
Lovprogrammets centrale elementer bliver en skattereform og en arbejdsmarkedsreform for at nedbringe mangelen på arbejdskraft. Ingen af delene står på Dansk Folkepartis ønskeseddel, og desuden er statsministeren givetvis opmærksom på, at støttepartiet og Socialdemokraterne har mange sammenfaldende synspunkter på de to reformområder. Der kan blive tale om ganske komplicerede forhandlinger i løbet af vinteren.
Lægger man hertil, at Anders Fogh Rasmussen presses af stigende knurren fra sit eget bagland, vigende meningsmålinger, en revitaliseret konservativ regeringspartner under en ny ledelse og en opposition, der samlet set vejrer morgenluft – ja, så tegner der sig en politisk sæson inden for en uvant ramme for regeringen. Modgangen synes at tage til.
Normalt siger man, at det bedste forsvar er at angribe ved at gå i offensiven, og statsministeren har tidligere vist, at han formåede at sætte en ny dagsorden og fastholde den. Men denne evne er ikke så fremherskende længere. Tiderne er ikke til det. Åbningstalen og lovprogrammet viste, at idéerne måske heller ikke er der.
I lyset af den voldsomme uro på finansmarkederne spillede økonomien naturligt nok en hovedrolle i åbningsredegørelsen. Men det var alligevel bemærkelsesværdigt, at værdipolitikken var presset sammen til nogle få afsluttende afsnit. Også dette var nyt i forhold til tidligere år.
Stærkest var udmeldingen i forbindelse med næste års racismekonference i FN, hvor en række muslimske lande arbejder målbevidst på at få verdenssamfundets blå stempel til en begrænsning af ytringsfriheden af hensyn til religion. Kritik af religion skal gøres til en krænkelse af menneskerettighederne.
Planerne blev af Fogh Rasmussen betegnet som absurd teater, og han kaldte tankegangen helt uacceptabel. Det var velvalgte ord, men de forpligter også. Det er rigtigt af regeringen foreløbigt at se tiden an, mens men arbejder på at få EU til at skærpe kampen for de fundamentale frihedsrettigheder. Men bliver racismekonferencen absurd teater, må vi være rede til at forlade forestillingen. Her er et område, hvor vi ikke kan gå på kompromis. me
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad