Præsters statusudvikling begynder at ligne lærernes, der i snart en længere årrække har været for nedadgående. Derfor har unge vanskeligt ved at se sig selv som præster (lærere). Jeg gør desuden opmærksom på, at ganske mange unge præster dropper præstekjolen og søger udfordringer uden for kirken ligesom en del føler sig udbrændte.

Her har folkekirken virkelig en opgave, der handler om uddannelse(r), men det handler så afgjort også om andre tiltag, der kan være med til at højne selvforståelse, identitet og lysten til en fortsat gerning i folkekirken. Folkekirken kunne måske også gøre mere for at opfordre unge til at påbegynde uddannelsen.

Den teologiske uddannelse er i sit udgangspunkt en videnskabelig uddannelse. Den har i mange år gjort en dyd ud af at være sig selv (nok). På trods af at folkekirken er den helt store aftager af de færdiguddannede kandidater, har den i alt for høj grad respekteret dette synspunkt og derfor forholdt sig passivt til studiet. Det er sket i en tid, hvor stort set alle andre videregående uddannelser har været i dialog med det arbejdsmarked, der efterspørger uddannelsen.

DET ER IKKE MIT ÆRINDE at gøre det teologiske fakultet til en præsteskole. Universiteterne må fortsat sikre teologisk undervisning på et videnskabeligt niveau så også den kritiske sans udvikles – også til traditionen. Derfor er en fortsat uafhængighed af folkekirken nødvendig.

Mit ærinde er at gøre opmærksom på, at kvaliteten af præsternes grunduddannelse, efteruddannelser, praktik og tilbud om tutorordninger også er et folkeligt anliggende. Vi må – menigheder og de folkelige kirkeligt interesserede foreninger – engagere os i spørgsmålet:

Hvilke kompetencer og kundskaber skal en præst have i 2008? Det er der ganske givet ikke noget entydigt svar på, men det må ikke blive en undskyldning for manglende stillingtagen. Opgaven er for vigtig til at blive en hastesag på grund af for lavt optag af studerende, og den bør ikke kun overlades til eksperterne.

Torsten Johannessen er formand for Grundtvigs Forum