Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Fremtidens teologer. Studenterne vil have den ægte vare til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtidens teologer. Studenterne vil have den ægte vare

2 debatindlæg Hold mig opdateret

”LØGNEN FEJRER orgier!”, var der en, der skrev i den svenske uddannelsesdebat engang i 1980’erne. Det er en sætning, som man ikke bare lige glemmer, og den har stået og blinket på den indre lystavle under den seneste tids debat om det teologiske studium og fremtidens teologiske uddannelse.

Den opmærksomme læser af Århusdekanens og Århusstudielederens indlæg i Kristeligt Dagblad den 4. oktober og tillige af avisens leder samme dag vil vide, hvad jeg taler om her.

Alle tre kommentarer benytter et velkendt trick. Man foreslår i realiteten sænkning af niveauet, nedskrivning af kravene og afvikling af grundfagligheden, men præsenterer det som fremskridt, forbedring og kvalitetsløft. For at sætte trumf på roser man sig i forbifarten af sit eget mod til at tænke nyt.

Men der er jo overhovedet intet nyt at få øje på. Vi kender det hele til bevidstløshed. Det er ”old hat”, og intet tyder på, at det vil have studenternes særlige interesse.

Annonce
De tre nævnte kommentarer går alle uden videre ud fra, at den teologiske faglighed skal tænkes forfra, og at denne ”nytænkning” må medføre en reduktion af det filologisk-historiske indhold i uddannelsen til fordel for … ja, til fordel for hvad? Det får vi ikke klar besked om.

ALT HOLDES SVÆVENDE ved hjælp af velkendte buzz-ord, og man sidder med en fornemmelse af, at agendaen er en helt anden end seriøs drøftelse af det teologiske studium. En sådan diskussion bør ethvert ansvarligt fakultet naturligvis altid være parat til at indgå i. Og den har i øvrigt løbende fundet sted. Også mellem fakulteterne i København og Århus.

Men seriøs samtale bliver vanskelig, når der den ene dag siges ét og den næste noget andet. Hvis man den 5. september lader ministeren vide, at sprogene hebraisk, græsk og latin ”i et omfang, som nærmere skal bestemmes, må opretholdes, hvis der skal være tale om forskningsbaserede uddannelser”, og derpå den 26. september – uden forudgående forhandling med søsterfakultetet – offentliggør planer, som lader hebraisk og latin være valgfrie sprog, hvor er vi så henne? På almindeligt dansk betyder ”valgfrie”, at disse sprog netop ikke opretholdes i de teologiske bachelor- og kandidatuddannelser, men kun vil få plads dér i kraft af studenternes eventuelle tilvalg.

Der må være op og ned, hvis man skal tale sammen. Og hvis der er op og ned i en drøftelse af det teologiske studium, så ved man godt, hvad solid teologisk faglighed vil sige, og så tager man sit udgangspunkt her.

DENNE FAGLIGHED SKAL ingenlunde opfindes forfra, men er allerede bestemt af det teologiske studiums genstand og opgave. Teologiske studenter skal selvfølgelig kunne læse kristendommens grundlæggende tekster og traditionens udlægning af disse på grundsprogene. At kunne forholde sig autentisk til hele denne overlevering, at være i dialog og strides med teksterne helt nede i de sproglige detaljer er den største frihedsgave, nogen teologisk student kan få, og over for den blegner Århusdekanens ”frihed og fleksibitet” og må finde deres underordnede plads i det samlede billede.

”Sprogfundamentalisme!” svarer Århusdekanen. Vi skal studere ”brugshebraisk”, sekunderer hans studieleder og opfinder således til lejligheden en særlig afart af ikke-hebraisk, hvad det jo må være, siden hebraisk, som vi har hørt, ikke mere skal være obligatorisk. Hvor sært, at repræsentanter for et teologisk fakultet i en historie- og traditionsløs tid vil lægge navn til sådanne flovser! Som om det ikke var en helt anden tale, der var brug for.

Den gode nyhed er, at det netop er denne anden tale, studenterne efterspørger. Århusdekanen tror at kende fremtiden, men faktisk er han bagud. Studenterne vil have den ægte vare. Hvorfor skulle de nøjes med mindre?

Steffen Kjeldgaard-Pedersen er dekan på det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fremtidens teologer. Studenterne vil have den ægte vare

shansen4, publiceret d.14/10 22:01 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fremtidens teologer. Studenterne vil have den ægte vare
Jeg er ikke i tvivl om, at der skal være teologiske studier på allerhøjeste plan på universiteterne. Jeg kunne sikkert spørge helt andre steder, men hvem kan svare på dette:

Har teologiske videnskabsmænd i Danmark i de sidste 100 år fundet frem til noget, som ikke var blevet opdaget og kendt i de foregående 1900 år af kristendommens eksistens, bortset fra nyoversættelser af kristelige emner?

Søren Hansen
Del Link

Re: Fremtidens teologer. Studenterne vil have den ægte vare

Clara/Oscar, publiceret d.14/10 23:01 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fremtidens teologer. Studenterne vil have den ægte vare
tja. Strengt taget er "teologiske videnskabsmænd" jo noget af en selvmodsigelse. Men Løgstrup er da dansk, og selvom han står på skuldrene af Heidegger og andre udlændinge, opfattes han vist stadig som ret original, også i sin teologi. Næstklogeste dansker i forrige århundrede, et stykke efter Bohr.

Ellers er der også tænkt en del tanker blandt teologer om, hvordan man skal fortolke det kristne budskab efter at biblens mirakler (herunder opstandelsestroen) er blevet afskrevet som åbenlyst utroværdige. Især af sådan én som Bultmann, som jo så godt nok ikke lige var dansker. Men så længe et forskningsfelt udvikler sig - og det gør teologi strengt taget stadig - så er der også en berettigelse for et studium. Og så er formålet med at have en statsfinansieret præsteuddannelse nok mest, at staten derved får snor i, hvad præsterne uddannes til at prædike. Det garderer mod det mest forstokkede vås, selvom der jo så godt nok er Menighedsfakultetet og lignende til at holde dén fane højt.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​