Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Borgmester deltog i fredagsbøn til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester deltog i fredagsbøn

7 debatindlæg Hold mig opdateret

Dansk Folkeparti truer med at trække støtten til Odense-borgmester Jan Boye

Trods kritik fra flere sider deltog Odense-borgmester Jan Boye (K) i går i fredagsbønnen i en moské i Odense. Borgmesteren talte også til de mange muslimer, der var samlet i moskéen, og her understregede han endnu engang, at han så mange gode grunde til at deltage i bønnen.

– Jeg er borgmester for alle i Odense, uanset hvilken tro man har. Jeg er tilhænger af, at man som borger er åben og søger det, der er anderledes, sagde han efter bønnen.

Besøget har sat sindene i kog hos Dansk Folkeparti i byrådet. Også Enhedslisten er kritisk over for borgmesterens deltagelse i bønnen og tale i moskéen.

– Jeg er noget rystet over, at han kan finde på det, siger Dansk Folkepartis medlem af byrådet, viceborgmester Alex Ahrendtsen.

Annonce
Ahrendtsen og Dansk Folkeparti var med deres ene mandat i byrådet med til at sikre, at Jan Boye med 15 mandater mod 14 kunne erobre magten i Odense ved det seneste valg. Nu overvejer Ahrendtsen, om partiet overhovedet skal støtte Jan Boye ved det kommende valg.

Også partiets retsordfører på Christiansborg, Peter Skaarup, har kaldt deltagelsen i fredagsbønnen for en uheldig sammenblanding af religion og politik. Enhedslistens medlem af byrådet, Anna Rytter, er enig.

– Han taler til en religiøs forsamling om politiske emner, og det er forkert, siger Anna Rytter til Fyens Stiftstidende. /ritzau/

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Borgmester deltog i fredagsbøn

jekeu, publiceret d.11/10 10:43 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Så kan alle andre trosretninger i Odense nu vel forvente borgmester besøg ved deres møder fremover.
Del Link

Re: Borgmester deltog i fredagsbøn

T.R.S., publiceret d.11/10 15:11 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Uanset borgermesterens politiske tilhørsforhold, vil jeg kalde ham en faisær, han burde vide at muslimerne griner bag hans ryg.
Del Link

Re: Borgmester deltog i fredagsbøn

Flemming Rickfors, publiceret d.11/10 20:58 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Nu er det jo værd at erindre at den konservative Jan Boye kun blev valgt til ny borgmester i Odense med støtte fra De Radikale, der jo er det muslimske parti. Der er sikkert lidt udestående gæld der skal afregnes. Så ved vi da hvor vi har ham.
Del Link

Re: Borgmester deltog i fredagsbøn

shansen4, publiceret d.12/10 00:24 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Det er pinligt, at medlemmer og sympatisører af Dansk Folkeparti hyler op hver gang nogle søger at varetage et menneskeligt samvær med muslimer. I stedet for at se en mulighed for, at disse - mange danske - med en anden tro end den danske folkekirkelige vanekristendom, bliver en normal del af samfundet.

DF + deres forbundsfæller har sørget for, at den muslimske tilflytning er dramatisk forminsket. Det må derfor være et mål at få nationen forenet. I USA føler alle sig som amerikanere uanset farve, religion mv.

Hvis de kristne danskere så viste muslimerne, at deres kristendom er langt bedre end den muslimske tro, så ville mange sikkert vælge om.

Ville der så være et problem med borgmesterens møde med dem?

Søren Hansen
Del Link

Re: Borgmester deltog i fredagsbøn

Kenzo, publiceret d.12/10 02:39 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Borgmesteren i Odense deltog, trods DF´s typisk hysteriske anti-muslimske propagandakritik, i fredagsbønnen.
Dette var en håndsrækning til en minoritetsgruppe, der i årevis er blevet politisk og verbalt forfulgt og udstødt af det danske samfund.


Borgmesterens besøg var derfor en veltrængt anerkendelse af de muslimske borgere i Danmark, som værende en ligeværdig part af det danske samfund, og var et klogt og modigt træk af en borgmester som trådte i karakter.

Han demonstrerede derved sin gode vilje i ønsket om en vellykket integration, med imødekommenhed og tolerance som dets fundament.

En mand der ikke lader sig styre af andres(DF´s) frygt for det fremmede, og som forstår at dialog er det bedste middel til en konstruktiv fremtid.
Del Link

Re: Borgmester deltog i fredagsbøn

johanneså, publiceret d.12/10 13:34 (for 3 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Så må danskerne avle nogle flere børn så de kan skaffe nogle flere kristne vælgere til borgmestrene.
Del Link

Re: Borgmester deltog i fredagsbøn

perharry, publiceret d.27/04 21:08 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Borgmester deltog i fredagsbøn
Når man kan kalde Det Radikale Venstre for et muslimparti - så kan det ikke forbavse, at man kan forarges over en borgmester, der kan finde på at møde borgerne, hvor de er. Jeg er sikker på, at borgmesteren gerne aflægger besøg ved ethvert trossamfund, der måtte ønske det.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
Mener du, at uligheden vokser i det danske sundhedssystem?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock