Fremtidens præster. Det Gamle Testamente uden kulturelt filter

Og omvendt: Forståelsen af de større linjer og sammenhænge må hele tiden prøves på teksterne, holdes op imod det, som den enkelte tekst faktisk siger, altså mod det fundamentale plan i teksterne, der har med deres sproglige udtryk og opbygning at gøre.

Sproglig forståelse og tekstlæsning hænger med andre ord sammen. Der er simpelt hen tale om integrerede dele af en og samme proces. Når man som teolog får mulighed for at beskæftige sig med bibelteksterne på deres originalsprog, bliver man dermed også inviteret med i et teologisk arbejdsfællesskab. Man bliver deltager i en aldrig afsluttet samtale om teksternes rette forståelse i fortid og nutid.

Når Else Kragelund Holt vil have, at der er nogle, der skal lære hebraisk ”på allerhøjeste niveau”, mens andre skal lære ”brugshebraisk”, må jeg tilstå, at jeg ikke forstår meningen. Hvis ”brugshebraisk” betyder det kendskab til sproget, der er nødvendigt for at kunne bruge det til læsning af gammeltestamentlige tekster med udstrakt brug af sproglige hjælpemidler, er det vel lige præcis, hvad teologer i dag lærer såvel i Aarhus som i København.

Men for Else Kragelund Holt må ”brugshebraisk” være noget mindre, som en del teologistuderende altså skal nøjes med. Else Kragelund Holt vil have, at de studerende skal bruge mindre tid på sprogstudier og mere tid på studier af Det Gamle Testamente. Denne modstilling finder jeg forvirrende.

Sprogstudier er netop ikke noget udvendigt eller mekanisk, der står i en eller anden form for modsætning til det at beskæftige sig med teksternes indhold. Arbejdet med det hebraiske sprog er just en vigtig del af arbejdet med at forstå og fortolke de gammeltestamentlige tekster. Denne sammenhæng skal vi gøre så tydelig og klar som muligt i studieordninger som i den daglige undervisning på teologistudiet.

Det gør vi blandt andet ved at fastholde, at studiet af det hebraiske sprog er en integreret og fundamental del af tekstlæsningen, et arbejde, der giver et fantastisk udbytte i form af sans og blik for teksternes udtryk og indhold.

Derudover skal vi fortsat arbejde på at gøre tekstfortolkningens store linjer og betydningen af den sproglige forståelse i denne sammenhæng endnu klarere og tydeligere. Hvordan vi gør det bedst i undervisningssammenhæng, er altid en diskussion værd.

Men vi gør ingen en tjeneste ved at bilde nogen ind, at man uden at lære og arbejde med sproget kan læse teksterne på en måde, der kan være lige så god. Fremtidens teologer skal naturligvis ikke snydes for adgangen til bibelteksterne i deres autentiske skikkelse.

Jesper Høgenhaven er professor, dr.theol. ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet