Det skal fortsat være muligt for sæddonorer at være anonyme, ligesom barnløse par skal kunne vælge en ukendt donor til deres kommende barn.

Det er der bred enighed om blandt politikerne på Christiansborg. Flere mener dog, at der skal være bedre mulighed for at få en kendt donor end i dag.

– Hvis vi helt afskaffer anonymiteten, kommer vi til at mangle donorer, og det skal vi passe på med, for så begrænser vi muligheden for at få børn. Derfor må man forklare donorbørnene, at de er nødt til at leve med uvidenheden, for alternativet havde været, at de slet ikke var til, siger sundhedsordfører Liselott Blixt (DF) og tilføjer:

– Jeg mener, at begge muligheder skal være til stede, så de donorer, der gerne vil være åbne, kan matches med de forældre, der ønsker, at barnet en dag skal kunne møde sin donor, siger hun.

Det Etiske Råd drøftede sidst spørgsmålet i 2005, og dengang var det kun to medlemmer, der gik ind for at bevare anonymiteten. Fire gik ind for valgfrihed, mens ni medlemmer støttede en model, hvor barnet, når det bliver voksen, har mulighed for at møde sin donor. Nøjagtig den mulighed som 14-årige Ina Rosdal efterlyste i Kristeligt Dagblad i går, hvor hun fortalte om sin søgen efter sin donorfar.

Karl Bornhøft (SF) forstår godt donorbørnenes ønske.

– Jeg har stor forståelse for, at de her børn søger deres reelle ophav. Det er et helt grundlæggende behov hos alle, men ophæver vi helt anonymiteten, bliver børnene slet ikke skabt. Jeg ser dog gerne, at flere donorer siger ja til at mødes med barnet, når det bliver voksent, siger Karl Bornhøft.