– Står det til mig, skal vi ikke have flere teologer, for ellers får vi én dominerende faggruppe, og rådet må ikke blive en teologisk diskussionsklub. Derfor prøvede vi også at rydde lidt op i rådet, da vi sidst valgte nye medlemmer. Men teologer er gode til at se nuancer i sagerne, og vi falder for dem, fordi de er meget fremme i skoene og deltager i den offentlige debat på det etiske område, siger Preben Rudiengaard.

Han understreger, at der ifølge loven skal være en ligelig fordeling af kønnene, mens religion ikke er noget, der skal tages hensyn til. I princippet kunne der godt være en imam, en mormon eller en ateist i rådet, hvis de havde relevant baggrund:

– Men jeg kender ikke en ateist eller imam, som jeg ville pege på, tilføjer han.

Imam Abdul Wahid Pedersen fremhæver, at han deltager i mange etiske debatter.

– Senest var jeg ude og tale om svins rettigheder. Det er ikke lige det, man forventer fra en imam. Men generelt taler for mange imamer dårligt dansk, og det er en banal hindring for at deltage. Desuden har vi ikke været dygtige nok til at stå frem med en samlet profil og blive jævnbyrdige spillere på den store religionsbane. Derfor har medier og udvalget, der udpeger medlemmer til Det Etiske Råd, svært ved at få øje på os, siger Abdul Wahid Pedersen.

Han mener dog, det er fornuftigt, at præster og kirkefolk fylder meget på den etiske scene, da det afspejler, at størstedelen af danskerne er kristne.

– Det er godt, at nogen i Det Etiske Råd har en kirkelig baggrund, for det er netop i det religiøse, at en stor del af etikken formes. Men i det muslimske miljø må vi arbejde for at gøre os mere kvalificeret, siger han.

laura@kristeligt-dagblad.dk