Niels Peter Lemche |
13. oktober 2008
Er Det Gamle Testamente en ligeberettiget del af Bibelen på linje med Det Nye Testamente, eller er Det Gamle Testamente som teologisk fag en bidisciplin til Det Nye Testamente?
Jeg tror nu, at historikken er en lidt anden end udmeldt af studieleder lektor Else K. Holt. De to fakulteter mødtes tidligere i efteråret og udvekslede synspunkter i forbindelse med Helge Sanders forespørgsel om tiltag i forbindelser med de lave optagelsestal. Der kom en fælles erklæring underskrevet af dekaner og rektorer.
Således overbevist om, at der var fodslag fakulteterne imellem, kom Carsten Riis’ tale til årsfesten i Århus, gengivet som kronik her i Kristeligt Dagblad, som noget af en overraskelse for København. Det virkede ærligt talt som et forsøg på et kup og fremstod i hvert fald som en århusiansk enegang, der ikke var konfereret med fakultetet i København. Der kom derved ondt blod ind i debatten lige fra første øjeblik.
Else K. Holt ironiserer over mit makkerskab med Nicolai Winther-Nielsen og mener ikke, at det er andet end et makkerskab skabt af situationen. Men Københavnerskolen har bevæget sig meget langt væk fra det syn på Gammel Testamente, der synes at ligge bagved Else K. Holts indlæg. Makkerskabet var betinget af sagen: Kan man have et videnskabeligt baseret studium af Det Gamle Testamente uden det sprog, som det er skrevet på?
Der er mange problemer forbundet med det århusianske synspunkt. Problemet er ikke, at man ikke – hvis man havde en anden og smidigere studieordning – kunne omlægge studiet af Gammel Testamente og herved også forandre på placeringen af hebraisk. Denne stramme struktur betyder tillige, at det bliver særdeles vanskeligt at finde plads til hebraisk (og latin, ikke at glemme) som valgfag.
Der findes valgfag på teologi, der blandt andet nu kan benyttes til de kommunikationsstudier som efterlyses i Århus. Hebraisk (eller latin) skulle i givet fald komme i stedet herfor. Er det ønskværdigt? Problemet er for Gammel Testamente klassisk teologisk: Skal præsterne have mulighed for at læse deres Bibel på grundsprogene?
Det teologiske problem er derfor: Er Det Gamle Testamente en ligeberettiget del af Bibelen på linje med Det Nye Testamente, eller er Det Gamle Testamente som teologisk fag en bidisciplin til Det Nye Testamente? Jeg kunne forstille mig, at Else K. Holt kunne sige så. Det er i hvert fald hørt før i Århus. Hvis det er holdningen, er det forståeligt, at man mener at kunne undvære hebraisk. Egentlig kunne man jo komme på den tanke, at man helt kunne undvære Det Gamle Testamente.
I dekan Carsten Riis’ indlæg tales om at være på linje med den moderne tidsånd. Det er helt tydeligt, at der her kommer en anden holdning til teologi frem end den, der hersker i København, hvor sagen kommer først i overensstemmelse med den gamle definition på teologiens arbejdsfordeling: Eksegeterne gør deres arbejde fri af den kirkelige omklamring, mens systematikerne forklarer for samtiden, hvad det indebærer. Denne arbejdsdeling blev foreslået af Johann Philipp Gabler i 1787 og har været fulgt lige siden.
Nu vil Carsten Riis åbenbart foretrække en teologi, der dikteres sin opgave af samfundet, altså af den til enhver herskende holdning. På den måde bliver Carsten Riis’ teologi i det højeste en kommentar til det omgivende samfund. Teologien har tilsyneladende ikke selv noget at byde på fra sine egne kilder.
Bag al polemikken gemmer sig tydeligvis en meget forskellig opfattelse af, hvad der er teologiens opgave i et moderne samfund. Måske skulle man vende tilbage til situationen fra før 1989, hvor de to fakulteter havde hver sin studieordning, og så lade det komme an på en prøve, hvilken der bedst tjener teologien og fremtidens præster.
Niels Peter Lemche er professor og dr.theol. på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad