Det Gamle Testamente skal være en ligeberettiget del af Bibelen iforhold til Det Nyt Testamente, dermed også en del af den teologiske uddannelse. Personligt synes jeg at NT er nemt at forstå, og at hovedvægten skal ligge der, men for at forstå NT må man kende GT, hvis lærer om loven ingen mennesker kan opfylde. Hovedbudskabet i NT er at Jesus døde på korset for vores skyld, dermed betalte han for hele menneskehedens synd. Ved en personlig tro på Jesus Kristus som vores frelser er vi sat fri fra synden.
Men der er blandt kristne store teologiske fortoldninger af Bibelens indhold i forskellige retning. Er Bibelen tvetydige?. f.eks i spørgsmål om den homoseksuelle livstil?. Er det ok at leve den homoseksuelle livstil ud?. Er Bibelen tidløs?, skal den forståes i tiden, som den er skrevet i.? Kan den forståes på en anden måde i dag?. Hvem har den rigtige forståelse af Bibelen?. Bibelen advarer om at, der i de sidste tider vil forgår vranglære er korrekt. Vi lever i en tid med så meget forvirring, usikkedhed, hvor næstenkærlighed iblandt mennesker er kold.
Kim Thomassen
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Fremtidens teologer. Skal vi droppe Det Gamle Testamente? til din ven.
Fremtidens teologer. Skal vi droppe Det Gamle Testamente?
Tema
Er Det Gamle Testamente en ligeberettiget del af Bibelen på linje med Det Nye Testamente, eller er Det Gamle Testamente som teologisk fag en bidisciplin til Det Nye Testamente?
Jeg tror nu, at historikken er en lidt anden end udmeldt af studieleder lektor Else K. Holt. De to fakulteter mødtes tidligere i efteråret og udvekslede synspunkter i forbindelse med Helge Sanders forespørgsel om tiltag i forbindelser med de lave optagelsestal. Der kom en fælles erklæring underskrevet af dekaner og rektorer.
Således overbevist om, at der var fodslag fakulteterne imellem, kom Carsten Riis’ tale til årsfesten i Århus, gengivet som kronik her i Kristeligt Dagblad, som noget af en overraskelse for København. Det virkede ærligt talt som et forsøg på et kup og fremstod i hvert fald som en århusiansk enegang, der ikke var konfereret med fakultetet i København. Der kom derved ondt blod ind i debatten lige fra første øjeblik.
Else K. Holt ironiserer over mit makkerskab med Nicolai Winther-Nielsen og mener ikke, at det er andet end et makkerskab skabt af situationen. Men Københavnerskolen har bevæget sig meget langt væk fra det syn på Gammel Testamente, der synes at ligge bagved Else K. Holts indlæg. Makkerskabet var betinget af sagen: Kan man have et videnskabeligt baseret studium af Det Gamle Testamente uden det sprog, som det er skrevet på?
Annonce
Der er mange problemer forbundet med det århusianske synspunkt. Problemet er ikke, at man ikke – hvis man havde en anden og smidigere studieordning – kunne omlægge studiet af Gammel Testamente og herved også forandre på placeringen af hebraisk. Denne stramme struktur betyder tillige, at det bliver særdeles vanskeligt at finde plads til hebraisk (og latin, ikke at glemme) som valgfag.
Således overbevist om, at der var fodslag fakulteterne imellem, kom Carsten Riis’ tale til årsfesten i Århus, gengivet som kronik her i Kristeligt Dagblad, som noget af en overraskelse for København. Det virkede ærligt talt som et forsøg på et kup og fremstod i hvert fald som en århusiansk enegang, der ikke var konfereret med fakultetet i København. Der kom derved ondt blod ind i debatten lige fra første øjeblik.
Else K. Holt ironiserer over mit makkerskab med Nicolai Winther-Nielsen og mener ikke, at det er andet end et makkerskab skabt af situationen. Men Københavnerskolen har bevæget sig meget langt væk fra det syn på Gammel Testamente, der synes at ligge bagved Else K. Holts indlæg. Makkerskabet var betinget af sagen: Kan man have et videnskabeligt baseret studium af Det Gamle Testamente uden det sprog, som det er skrevet på?
Der findes valgfag på teologi, der blandt andet nu kan benyttes til de kommunikationsstudier som efterlyses i Århus. Hebraisk (eller latin) skulle i givet fald komme i stedet herfor. Er det ønskværdigt? Problemet er for Gammel Testamente klassisk teologisk: Skal præsterne have mulighed for at læse deres Bibel på grundsprogene?
Det teologiske problem er derfor: Er Det Gamle Testamente en ligeberettiget del af Bibelen på linje med Det Nye Testamente, eller er Det Gamle Testamente som teologisk fag en bidisciplin til Det Nye Testamente? Jeg kunne forstille mig, at Else K. Holt kunne sige så. Det er i hvert fald hørt før i Århus. Hvis det er holdningen, er det forståeligt, at man mener at kunne undvære hebraisk. Egentlig kunne man jo komme på den tanke, at man helt kunne undvære Det Gamle Testamente.
I dekan Carsten Riis’ indlæg tales om at være på linje med den moderne tidsånd. Det er helt tydeligt, at der her kommer en anden holdning til teologi frem end den, der hersker i København, hvor sagen kommer først i overensstemmelse med den gamle definition på teologiens arbejdsfordeling: Eksegeterne gør deres arbejde fri af den kirkelige omklamring, mens systematikerne forklarer for samtiden, hvad det indebærer. Denne arbejdsdeling blev foreslået af Johann Philipp Gabler i 1787 og har været fulgt lige siden.
Nu vil Carsten Riis åbenbart foretrække en teologi, der dikteres sin opgave af samfundet, altså af den til enhver herskende holdning. På den måde bliver Carsten Riis’ teologi i det højeste en kommentar til det omgivende samfund. Teologien har tilsyneladende ikke selv noget at byde på fra sine egne kilder.
Bag al polemikken gemmer sig tydeligvis en meget forskellig opfattelse af, hvad der er teologiens opgave i et moderne samfund. Måske skulle man vende tilbage til situationen fra før 1989, hvor de to fakulteter havde hver sin studieordning, og så lade det komme an på en prøve, hvilken der bedst tjener teologien og fremtidens præster.
Niels Peter Lemche er professor og dr.theol. på Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Re: Fremtidens teologer. Skal vi droppe Det Gamle Testamente?
shansen4, publiceret d.13/10 20:00 (for 4 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fremtidens teologer. Skal vi droppe Det Gamle Testamente?
Må jeg takke Søren Holst for en indføring i, hvad der foregår i teologiundervisningen på Kbhs universitet. Det er ikke nemt at gennemskue for en almindelig person, men det synes at blive et meget forskelligt "teologisk" studium for de forskellige studerende.
Niels Peter Lemche, også fra Kbh spørger, om Det gamle Testamente skal droppes. Når teologien er 2000 år gammel må man forvente, at ophobningen af teologisk stof må være enorm. Der er derfor ingen tvivl om, at noget må udelades.
Må jeg fortælle en lille oplevelse. En afdød formand for mit menighedsråd fortalte om sin idé med "Jesusbrøken".
Han sagde, at en tekst var kristen, hvis en brøk, hvor antallet af gange, hvor Jesus / Kristus blev nævnt, var tæller, og hvor antallet af gange, hvor Gud blev nævnt, var nævner, var større end 1. Folk med matematisk indsigt ved, at en brøk er større end 1, hvis tælleren er større end nævneren. Altså en kristen tekst. Jeg sagde så til ham,at brøken ikke var defineret, hvis nævneren var 0, altså at Gud ikke var nævnt, hvorpå han blev vred.
Dette skal forstås sådan, at jeg tror, at DNT ikke er forklarligt uden DGT. Det kan derfor ikke helt udelades i studiet. Jeg har andet sted nævnt, at tidl. overrabiner Melchior har fortalt mig, at kristne teologer indlæser Kristus - ikke anerkendt af jøderne som Guds søn - i DGT. Der er derfor selvfølgelig problemer mellem disse to skrifter. Men det skal præster jo kunne. GTM kan derfor ikke udelades, men måske nok reduceres som emne for præster.
Må jeg til slut nævne, at jeg mangler en klar målsætning for det teologiske studium. Er det et videnskabeligt studium, eller er det så bredt, at det i virkeligheden er en præsteuddannelse. Det sidste tvivler jeg på, for til præstegerningen kræves mange andre vidensområder end det teologiske fakultet tilsyneladende tilbyder.
Søren Hansen
Niels Peter Lemche, også fra Kbh spørger, om Det gamle Testamente skal droppes. Når teologien er 2000 år gammel må man forvente, at ophobningen af teologisk stof må være enorm. Der er derfor ingen tvivl om, at noget må udelades.
Må jeg fortælle en lille oplevelse. En afdød formand for mit menighedsråd fortalte om sin idé med "Jesusbrøken".
Han sagde, at en tekst var kristen, hvis en brøk, hvor antallet af gange, hvor Jesus / Kristus blev nævnt, var tæller, og hvor antallet af gange, hvor Gud blev nævnt, var nævner, var større end 1. Folk med matematisk indsigt ved, at en brøk er større end 1, hvis tælleren er større end nævneren. Altså en kristen tekst. Jeg sagde så til ham,at brøken ikke var defineret, hvis nævneren var 0, altså at Gud ikke var nævnt, hvorpå han blev vred.
Dette skal forstås sådan, at jeg tror, at DNT ikke er forklarligt uden DGT. Det kan derfor ikke helt udelades i studiet. Jeg har andet sted nævnt, at tidl. overrabiner Melchior har fortalt mig, at kristne teologer indlæser Kristus - ikke anerkendt af jøderne som Guds søn - i DGT. Der er derfor selvfølgelig problemer mellem disse to skrifter. Men det skal præster jo kunne. GTM kan derfor ikke udelades, men måske nok reduceres som emne for præster.
Må jeg til slut nævne, at jeg mangler en klar målsætning for det teologiske studium. Er det et videnskabeligt studium, eller er det så bredt, at det i virkeligheden er en præsteuddannelse. Det sidste tvivler jeg på, for til præstegerningen kræves mange andre vidensområder end det teologiske fakultet tilsyneladende tilbyder.
Søren Hansen
Stillinger
-
Studiejob tilbydes i Krifas salgsafdeling i aarhus
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Nye foredragsholdere på foredragslisten
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
"Fostre, der lever efter... |
Roland
3 timer siden |
| 2 |
Sv. Troens skønhed |
Michael
8 timer siden |
| 1 |
Helt udemokratisk,... |
Tony
9 timer siden |
| 47 |
Sv. sv. med tro og love |
Andreas...
13 timer siden |
| 13 |
Sv. svovlduften fra Rødding... |
Andreas...
13 timer siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
Kristendom.dk
- 26. maj ”Gud er altid til stede i ondskaben”
- 26. maj Musikalsk bud på pinsens indhold
- 26. maj Til kamp for åndelig velfærd
- 26. maj Vi har brug for at italesætte Helligånden
