Eksperter kræver ændringer i kirkelove

Som det er i dag, kan man kun løse sognebånd, altså opnå officiel folkekirkelig tilknytning, til en tjenestemandsansat præst i et andet sogn.

– Den rigtige, nye løsning vil være, at sognebåndsløsning skal ske til et sogn og ikke til præsten. Det bør være menighedsrådet, der modtager ansøgningen om at løse sognebånd. Det andet giver ikke længere mening i dag. Loven er et levn fra 1856, hvor der stort set ikke var nogen menighedsråd, og hvor præsten var den eneste, der kunne skrive under, siger Hans Raun Iversen, der dog mener, at det er urealistisk at gennemføre en lovændring inden menighedsrådsvalget.

– Det ville være farligt og alt for patetisk. Loven skal laves ordentligt om, selvom det selvfølgelig er hammer-ærgerligt for dem, der nu er blevet udelukket fra at stille op, siger han.

Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) har tidligere lovet at drøfte sagen i løbet af vinteren med kirkefolk og politikere. Men det mener formanden for landets 2000 præster er alt for sent.

– Set fra en fagforeningsvinkel er det glædeligt, at kirkeministeren nu vil se på sagen om retten til at kunne løse sognebånd, men ministeriet burde have bragt forholdene i orden før det kommende menighedsrådsvalg, siger Per Bucholdt Andreasen fra Præsteforeningen.

Stadig flere af hans præstekolleger bliver i dag ansat på overenskomst i stedet for som tjenestemænd. Men når loven kun giver mulighed for at løse sognebånd til tjenestemandspræsterne kommer mange af de nye præster til at stå i et ingenmandsland.

– De, der ønsker at løse sognebånd til en sognepræst, interesserer sig sjældent for, hvordan præsten er ansat, og sådan skal det også være. Den overenskomstansatte fungerer på lige fod med tjenestemandskollegaen, og det er klart, at det skaber forvirring, når den overenskomstansatte må afvise pastoral betjening, når det angår sognebåndsløsning, siger formanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

schelde@kristeligt-dagblad.dk