Da mennesket forsvandt

Det er en usandsynlig tanke, men ikke en utænkelig én: en verden uden os. Forestil dig eksempelvis en luftbåren virus eller et nanoteknologisk eksperiment, der går helt galt og udrydder vores race helt og aldeles. Men lader alt andet stå urørt tilbage. Hvordan ville jorden reagere? Hvor store ville vores aftryk være?

Det spørgsmål har den prisbelønnede amerikanske miljøjournalist og forfatter Alan Weisman rejst jorden tynd med og fået svar fra nær og fjern, lille og stor, og hans konklusion er på samme tid opløftende og tyngende. For jorden skal nok klare sig uden os. Den vil faktisk klare sig betydeligt bedre på egen hånd, viser Weisman.

Efter to dage vil kloakkerne godt nok blive oversvømmet, og efter en uge vil verdens 440 atomreaktorer blive overophedet og springe i luften. Blyet, der blev udledt i naturen under den industrielle revolution, vil først være væk efter 35.000 år, og der vil gå 100.000 år, før CO2-niveauet er tilbage til tiden før menneskets produktionsbehov. Men naturen vil komme sig og blive lige så smuk og mangfoldig som i sin vorden.

Den pointe er indtil videre blevet solgt i flere end to millioner eksemplarer i 32 lande – nu også Danmark. Årsagen er den simple, at vi har brug for nye måder til at blive mindet om, at den måde, vi lever på, har konsekvenser for den jord, vi bebor, mener Alan Weisman.

– Faktum er, at vi er i færd med at overvælde planeten. Det er allerede fortalt i et væld af klimabøger, men de bliver sjældent læst. De er for komplekse og præget af dommedagsprofetier, som ingen kan overskue. I stedet for at fortælle historien om, hvordan vi skal dø, har jeg forsøgt at skrive en historie om, hvad der sker, efter vi er døde. Det er et scenarium, der fascinerer mange mennesker og åbner øjne, som normalt slet ikke kigger, siger han til Kristeligt Dagblad.