Internettet er kirkernes nye massemedie

Kirker og kirkelige organisationer har alle dage levet af at kommunikere det ud, vi tror på. Med det nye massemedie internettet har vi fået en ny og effektiv kommunikationsform, der kan bruges til at få budskaberne ud

Kristeligt Dagblad sætter med sin årlige konkurrence om at kåre landets bedste kirkelige hjemmeside igen fokus på kirkerne og nettet. Og konkurrencen bliver mere og mere relevant, i takt med at internettet bliver en stadig større og mere integreret del af både danskernes og kirkernes kommunikation og liv.

Næsten ni ud af ti danskere har adgang til internet fra hjemmet. Og langt de fleste af dem, nemlig 85 procent, er på nettet dagligt. Der er stadig dele af befolkningen, hvor internettet ikke er lige udbredt, men også her vinder det indpas. Det gælder især blandt danskere over 60 år, hvor to ud af tre er på nettet. Pointen er, at internettet er kommet for at blive. Det er ikke en nyhed længere, men en daglig virkelighed i langt de fleste danskeres hverdag og kommunikation.

Internettet har gennem de seneste 15 år udviklet sig fra at være et medie for de få til at blive et massemedie – et medie, der bliver brugt af de fleste. Internettet og brugen af computeren, computerens mus, tastatur og skærm er blevet accepteret af de fleste. For få år siden var mange lettere nervøse, når de skulle tænde computeren, sende en e-mail eller skrive en tekst: Er dokumentet nu gemt – og hvor er det gemt? Er min e-mail virkelig blevet sendt? Og når jeg trykker på knappen, hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke gør noget forkert, så det hele går ned? Nogle har stadig de bekymringer, men for stadig flere i alle aldre er computerne ikke længere et skræmmende monster, men et dagligt kommunikationsredskab på lige fod med telefonen og andre klassiske kommunikationsformer, vi brugte i forrige århundrede.
Det spændende og udfordrende er de nye muligheder for kommunikation, som internettet har givet og stadig giver os – som brugere af informationen og teknologien, men i særdeleshed også som afsendere af information til bestemte målgrupper.

I en kirkelig sammenhæng er de nye muligheder meget interessante, fordi vi som kirker og kirkelige organisationer alle dage har levet af at kommunikere vores budskaber og det, vi tror på. Med det nye massemedie, som internettet er blevet, har vi fået en ny, billig og effektiv kommunikationsform, der kan bruges til at få budskaberne ud – hvis det altså bruges rigtigt.

Det afgørende spørgsmål er, hvordan man får kommunikationen til at lykkes. Og for mig at se er det helt afgørende, at man er bevidst om sin målgruppe – hvem er det, man gerne vil kommunikere til og med? Hvem er det, man vil have i tale? Alt for mange hjemmesider – og kirkelig kommunikation i det hele taget – lider under at være kommunikeret af en afsender, der ikke er bevidst om, hvem der skal modtage informationerne.

Det er skrevet i et sprog og med et indhold, der ofte er for indforstået. Og i forlængelse af det: Det er også helt afgørende at have en bevidsthed om, hvordan modtageren rent faktisk forstår og agerer på kommunikationen.

Derudover er det vigtigt, når vi taler om gode hjemmesider, at vi er bevidste om at bruge internettets særlige muligheder i kommunikationen. Internettet er blevet et medie, de fleste har adgang til – et massemedie. Men en af de unikke styrker er samtidig, at nettet kan være et personligt og individuelt medie, hvor den enkelte kan finde og modtage informationer, der passer præcist til de behov og interesser, han eller hun har. Det sker på hjemmesider med indhold, som har den enkeltes interesse.

En anden styrke ved internettet er, at det er et billedmedie. Internettet er noget, vi bruger via vores computerskærme eller måske mobiltelefonen. Alligevel er langt den største del af den kirkelige kommunikation på nettet tekst. Her kan mange kirkelige hjemmesider forbedre sig og tænke i både foto og videoklip som kommunikationsformer.

En tredje kvalitet ved internettet er muligheden for aktualitet. At det er muligt at opdatere hjemmesider med seneste nyheder og kommende arrangementer, er en stor styrke – men også nettets store svaghed. Som bruger af internettet forventer vi nemlig, at hjemmesider er opdaterede. Det sender et useriøst signal, hvis hjemmesiden indeholder forældede oplysninger, og vi klikker hurtigt videre.

En fjerde kvalitet, jeg vil fremhæve, er muligheden for interaktion. Til forskel fra de fleste andre massemedier er der i dag rig mulighed for, at brugerne kan interagere med en hjemmeside og dermed gøre noget selv, for eksempel tilmeldinger til arrangementer, køb af bøger og rejser, debatindlæg, deling af billeder og egne historier. Også i den kirkelige verden er man så småt begyndt at få øjnene op for disse muligheder, og der kommer flere interaktive funktioner på de kirkelige hjemmesider i disse år.

Med de mange nye muligheder, som internettet giver, følger også nye udfordringer i måden at organisere og tænke vores kirkelige kommunikation på, og her er måske de største udfordringer for kirkerne på nettet disse år. Opmærksomheden på og villigheden til at bruge nettet og andre nye medier i den kirkelige kommunikation er stadig stigende.

Men i udfordringen med, hvordan det helt konkret skal gøres, både redaktionelt og teknisk, rammer mange sogne og kirkelige organisationer en mur. Spørgsmålet om, hvordan en hjemmeside bliver forankret i en organisation eller menighed, så den bliver opdateret og indeholder relevante informationer, der er præsenteret på en nærværende måde til målgruppen, det er – eller bør være – et af de afgørende spørgsmål for dem, der lancerer og driver en hjemmeside. Det er nemlig en ganske anden måde at tænke kommunikation på, end vi er vant til, når vi for eksempel producerer et kirkeblad eller en anden udgivelse.

En anden udfordring, vi som kirker skal være opmærksomme på, er, hvordan man kan bruge internettets muligheder for en mere forkyndende, religiøs og spirituel kommunikation. Mange mennesker bruger nettet til at finde svar på deres religiøse søgen, og her bør der være gode og nærværende svar fra kirkerne. Her er det igen internettets mulighed for den personlige og direkte kommunikation, der er en af styrkerne, samt de nye muligheder, kommunikation via mobiltelefonen giver.

Helt grundlæggende bliver vores måde at forkynde på udfordret – forholdet mellem teologi og teknologi skaber nye måder at nå danskerne på med forkyndelsen. Her ligger en af fremtidens spændende og store udfordringer, der skal udvikles, og det er blandt andet et område, vi arbejder meget på at udvikle på Danmarks Kirkelige Mediecenter.

Fra mit arbejde på mediecentret oplever jeg den store interesse for internettets muligheder, der er i den kirkelige verden. Som landets største udbyder af kirkelige hjemmesider har vi løbende en dialog med mange webmastere om nettets muligheder, og det er spændende at se det holdningsskifte, der er sket de seneste år. Tidligere fik mange en hjemmeside, ”for det skal man jo have”. I dag er man stadig mere bevidst om, hvad der skal kommunikeres hvordan – hvilke styrker og svagheder nettet har i forhold til de øvrige medier, der er til rådighed.
Mediecentret kan i denne måned fejre sit 20-års jubilæum. I de år er der sket dramatiske forandringer i måden, vi kan kommunikere med hinanden på – og hvordan kirkerne kan kommunikere til omverdenen. I løbet af de 20 år, der er gået, har vi været vidne til den spændende udvikling, som computerne, internettet og mobilteknologien giver os i den kirkelige kommunikation. Det bliver spændende i de kommende år at følge og være med til at skabe de næste skridt i udviklingen.

Simon Kangas Larsen er præst og direktør for Danmarks Kirkelige Mediecenter