Finalisterne i hjemmesidekonkurrencen er fundet

Over 200 forskellige hjemmesider fra kirker, organisationer og kirkeligt børne- ungdomsarbejde er tilmeldt konkurrencen Danmarks bedste kirkelige hjemmesiden. Nu er de 10 finalister fundet, og fra i dag kan den endelige afstemning begynde.

Det er syvende år i træk, at Kristeligt Dagblad indbyder til konkurrence på hjemmesider, og det bliver ikke nemmere at finde finalisterne. Ikke mindst mange af folkekirkens sogne er virkelig begyndt at interessere sig for internettets muligheder.

Flere og flere kirker vil noget mere med internettet og deres hjemmeside, end at den bare skal være et kirkeblad i elektronisk form, siger Maria Blach Nielsen, netredaktør på kristendom.dk.

- Vi ser i stadig højere grad, at kirker har forskellige interaktive elementer, hvor præsten for eksempel skriver i en blog. Flere finder ud af at bruge internettet med alle de muligheder, det faktisk har med tekst, lyd, foto og video. Der er mere liv nu på sognenes hjemmesider, siger Maria Blach Nielsen, som mener, at frikirker generelt er mere kreative i deres brug af internettet.

Kirkelige og religiøse hjemmesider er i skarp konkurrence med mange andre medier. Professor og medieforsker på Københavns Universitet Stig Hjarvard gennemførte i 2006 en undersøgelse af danskernes mediebrug. To tredjedele af danskerne bruger aldrig hjemmesider med religiøst indhold, og kun mellem en og fire procent bruger internettet til religiøse formål daglig eller en gang ugentlig.

- Egentlig tror jeg ikke, at der er den store forskel på de udfordringer til kommunikation, som kirker, politiske partier eller industrien møder. I stigende grad skal alle i forhold til kunder eller medlemmer pleje deres offentlige image. Her er de også afhængige af at kunne fungere på mediesiden. Så hvis ikke man har noget fornuftigt at sige, hjælper det ikke noget, mener Stig Hjarvard.

- I forhold til religion er medierne blevet en alvorlig konkurrent til kirken selv. Danskernes kontakt med religiøse forestillinger foregår i højere grad via almindelige medier end de hjemmesider, der specifikt beskæftiger sig med for eksempel kirken, siger Stig Hjarvard, som er enig i, at kirkerne ikke får kontakt med flere almindelige danskere ved bare at dublere kirkebladet.

- Vil man noget andet og mere, må man producere en anden type indhold. For eksempel være mere interaktive med brugerne eller lade præsten skrive sine egne indlæg. Man skal bare være opmærksom på, at man som kirke og præst så får en anden rolle, som bliver mere styrende, siger Stig Hjarvard.