Dårlig idé. Sådan reagerer to biskopper og flere eksperter på et forslag om at sløjfe Grundlovens religionskrav. Her står der, at den danske monark skal være medlem af den evangelisk-lutherske kirke. Det vil flere politikere have ændret i forbindelse med, at danskerne til næste sommer skal vælge politikere til Europa-Parlamentet og samtidig sikre ligestilling mellem mænd og kvinder i tronfølgeloven. Tiden er også inde til at sikre religions-ligestilling, mener de.

Det er Kresten Drejer-gaard, biskop i Fyens Stift, dog ikke enig i. Han mener, det er en dårlig idé at fjerne grundlovens religionskrav.

– En sådan ændring betyder, at staten mister hele sit værdigrundlag, og så ved vi ikke længere, hvad staten går ud på. Så skal staten finde ud af, hvad den så skal være, og det er efter min mening synd. Danmark bør blive ved med at være et evangelisk-luthersk land. Det har fungeret godt indtil nu, siger Kresten Drejergaard.

Også biskop i Lolland-Falster Stift, Steen Skovsgaard, er kritisk:

– Det er ikke en idé, jeg vil bakke op om. For jeg synes, at det er en fornem og unik balance, der er mellem kongehuset, kirken og Folketinget. Den vil blive forrykket, fordi kongehuset ikke længere vil kunne være kirkens overhoved.

Martin Schwarz Lausten, kirkehistoriker ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, fortæller, at Grundlovens religionskrav er en rest tilbage til statskirkens tid.

– Da Grundloven blev lavet i 1849, var fuld religionsfrihed helt utænkeligt. Dengang dækkede staten og folkekirken hinanden. Medlemmer af folkekirken var også medlemmer af staten og omvendt, så det var slet ikke noget, man diskuterede, siger han.