Hvorfor kan et ord skifte mening?

Man behøver ikke at være gammel for at mene, at vores sprog er blevet mærkeligt. Denne skribent er 32 år, men undrer sig – sammen med et stort antal af avisens læsere – over hvordan ord bare sådan kan skifte mening. Tak for eksempel ordet forfordelt. Jeg har altid lært, at man skulle brokke sig, hvis man blev udsat for den slags.

Men det kan åbenbart også betyde det modsatte, hvilket har fået flere læsere til at brokke sig over én af mine artikler.

Miséren skyldes, at forfordelt er et såkaldt pendulord, forklarer informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn, Jørgen Nørby Jensen. Altså ord, der kan have diametralt modsatte betydninger. Disse kaldes også dionymer, skizonymer, kontronymer, antagonymer, dobbeltord eller janusord. Og selvom de kan virke højst forstyrrende og glidebaneagtige, så må Dansk Sprognævn ikke sætte ind over for dem. Nævnets opgave er alene at fastslå stavemåden, ikke betydningen. Og det er ikke noget, man kan lovgive sig ud af, for folk siger det, de vil, alligevel.

Men forklaringer på det hele kan man da finde. I tilfældet forfordele er den oprindelige betydning ganske rigtig, at nogen fik en mindre del, end de havde krav på.

Siden midten af 1960’erne er ordet dog også brugt lige modsat – altså at nogen fik for meget. Årsagen skal formentlig findes i, at når for har hovedtryk i et ord, betyder der som regel forud, før, foran. Det er blandt andet tilfældet i ord som forrang, forret og forsommer, og det kan have givet forfordele sin nye betydning.

I de kommende uger tager brevkassen fat på en række andre pendulord, blandt andet knap, godt og bjørnetjeneste.

henriksen@kristeligt-dagblad.dk