Flere voksne bliver døbt i folkekirken

Selvom medlemstallet generelt er faldende, går det ikke kun den gale vej for en danske folkekirke. Kirker landet over oplever i dag, at voksne, som ikke er døbt og konfirmeret, ønsker at lade sig døbe.

I Skt. Jakobs Kirke i København blev 15 voksne døbt i 2007, og ifølge sognepræst Rasmus Nøjgaard ligger tallet i år endnu højere.

– Jeg oplever en meget klar interesse for kristendommen. Der kommer en del fra 68’er-generationen, som tog afstand fra kirken og derfor aldrig er blevet døbt, siger han.

Han forklarer den stigende interesse med, at folkekirken er blevet mere synlig i takt med, at religion generelt har fået større indflydelse i samfundet.

– Derfor ved folk i dag, hvor de kan henvende sig. Tidligere var religion tabuiseret, og kirken trådte mere varsomt for ikke at støde nogen.

Christians Kirke i Århus har ligeledes over de seneste 10 år oplevet, at flere voksne, og særligt indvandrere, kontakter kirken for at blive døbt.

– Det er blandt andet folk fra Irak og Indien, som er kommet i kontakt med kirken gennem vores tværkulturelle arbejde og gerne vil tilkendegive deres tro ved dåben, siger kirkens præst Esper Thidemann.

Ifølge generalsekretær i Kirkefondet, Kaj Bollmann, er den stigende interesse for at blive døbt som voksen et byfænomen.

– Det var nemlig særligt her, at 68’er-generationen meldte sig ud af kirken og ikke fik deres børn døbt. I dag er mange så kommet på andre tanker, og det hænger sammen med, at det blandt yngre mennesker ikke længere er så tabubelagt at blive døbt, siger han.

Samme forklaring giver ph.d. og lektor i religionsvidenskab ved Københavns Universitet Morten Warmind.

– Tidligere var der en vis pinlighed forbundet med at melde sig ind i folkekirken, men sådan er det ikke længere. En anden del af forklaringen er, at yngre mennesker har et stigende behov for religiøse forklaringer og fællesskaber, siger han.

kirke@kristeligt-dagblad.dk