Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Erik Bjerager, ansv. chefredaktør og adm. direktør
Erik Bjerager
Send artiklen Indien fik sin første kvindelige helgen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indien fik sin første kvindelige helgen

Kirkeklokkerne i New Delhi ringede lystigt søndag den 12. oktober, samtidig med at pave Benedikt XVI i Rom helgenkårede den indiske nonne Alphonsa Muttathupandathu (1910-1946). -

- RAVEENDRAN/Scanpix Denmark

Fakta

En ældgammel orientalsk kirke

Indiens nye helgen, søster Alphonsa Muttathupandathu, tilhørte den syro-malabariske kirke, som er...
Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Helgenkåringen af en indisk nonne er en kilde til stolthed for Indiens katolikker. Samtidig minder forfølgelserne i delstaten Orissa om, at kristendommen alle steder er en mindretalsreligion og nogen steder er meget sårbar

Kirkeanalyse
Af Andreas Rude

Kirkeklokkerne i New Delhi ringede lystigt søndag den 12. oktober, samtidig med at pave Benedikt XVI i Rom helgenkårede den indiske nonne Alphonsa Muttathupandathu (1910-1946). Selvom der er over 10.000 officielle helgener i den katolske kirke, er søster Alphonsa den første indiske kvinde, der opnår denne værdighed. Mother Teresa, der blev saligkåret i 2003, var albansk af fødsel, selvom hun tilbragte størstedelen af sit liv i Indien.

Omkring 25.000 mennesker fra Indien og af indisk oprindelse deltog i højtideligheden i Vatikanet. Mange af dem tilhørte, ligesom søster Alphonsa gjorde det, den syro-malabariske kirke, som er en af de mindre orientalske kirker, der er en del af den katolske kirke, omend med en selvstændig profil.

Modsat Mother Teresa var søster Alphonsa ikke kendt for sin sociale aktivisme. Som medlem af klarisser-ordenen tilhørte hun en såkaldt kontemplativ orden og tilbragte størstedelen af sit liv i bøn i sit kloster i den sydlige indiske delstat Kerala samt med at undervise i klostrets skole. Et skrøbeligt helbred begrænsede hendes tilværelse yderligere, indtil hun døde i 1946 som 35-årig.

Annonce
Hendes korte liv forhindrede dog ikke, at hun fik ry for usædvanlig fromhed og hellighed. Hendes grav tiltrak hurtigt mange pilgrimme, ligesom flere mirakler skal have fundet sted, og i 1986 blev hun saligkåret af pave Johannes Paul II. Senest har Vatikanet godkendt en spontan helbredelse i 1999 af et barn med klumpfod, hvis forældre havde bedt om søster Alphonsas forbøn hos Gud, som det mirakel, der nu har ført til en egentlig helgenkåring.

Helgenkåringen af den indiske nonne kommer på et tidspunkt, hvor stridigheder mellem forskellige stammer og langvarige disputter om konversioner til kristendommen har udløst voldsomme forfølgelser af kristne i den indiske delstat Orissa. Urolighederne har påkaldt sig international opmærksomhed og er blevet et problem for den indiske centralregering. Der var derfor en særlig pointe i, at en officiel delegation på 15 deltagere anført af Indiens arbejdsminister, Oscar Fernandes, repræsenterede den indiske regering ved helgenkåringen i Vatikanet.

Paven berørte også uroen, da han forsikrede Indiens kristne om sin forbøn. I en direkte appel til de hinduer, der står bag de mange ildspåsættelser, plyndringer og mord, opfordrede han dem til at afstå fra disse handlinger og arbejde for en civilisation båret af kærlighed.

Indiens 24 millioner kristne udgør kun lidt over to procent af befolkningen og er meget ujævnt fordelt i landet. Flertallet lever i den nordøstlige del af Indien, i den tidligere portugisiske koloni Goa på vestkysten og i Kerala, hvor søster Alphonsa blev født og døde. Omvendt er der kun få kristne i den urohærgede delstat Orissa. Der er næppe tvivl om, at helgenkåringen for en tid har højnet de kristnes profil, og en talsmand for den indiske bispekonference benyttede anledningen til at fortælle det nationale nyhedsbureau, PTI, at søster Alphonsas historie viser, at kristne, der bor i Indien, ikke er fremmede.

kirke@kristeligt-dagblad.dk

Andreas Rude, mag.art. skriver hver uge om internationale kirkelige forhold i Kristeligt Dagblad
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​