21. oktober 2008
Buddhisme og tibetansk tradition er under øget pres fra den moderne verden, men nu bygger Tibet et universitet, der skal holde troen fast og uddanne nye religiøse ledere
Hvordan får Tibet en ny Dalai Lama? Det ser landet nu ud til selv at svare på.
Det første spadestik er taget til et buddhistisk universitet i Tibets selvstyreområde Qushui-landet. Det er det første af sin slags i verden. Her skal nye religiøse ledere uddannes, skriver
China View.
Universitet bliver bygget for at holde fast i den tibetanske buddhisme - tradition, filosofi og tro - i en tid, hvor Kina presser på for at forandre landet. Det får tibetanske politikere i Kina til at bifalde projektet.
- Det bliver det første universitet af sin slags, som vil fungere på højt niveau og være altomfattende, siger Lobsang Gyaincain, som er leder af den tibetanske del af det kommunistiske parti i Kina, til China View.
Han mener, at universitet vil tilføje nye tanker til den buddhistiske filosofi både nationalt og internationalt.
- Formålet med universitet er at træne religiøse ledere, som bliver bredt anerkendt både for deres religiøse formåen og deres moralske karakter, siger han til China View.
Lige nu har Tibet mere end 1.700 religiøse mødesteder med omkring 46.000 munke og nonner.
Siden 1980'erne har den lokale regering oprustet sin økonomiske indsats med mere end 650 millioner kroner. Det er sket for at sikre, at den buddhistiske tradition fortsætter, klostrene består og Kinas pres for forandring i landet ikke ødelægger dets religiøse traditioner.
Universitetsprojektet er sat til 65 millioner kroner. En investering, som den centrale regering selv finansierer, skriver
Buddhistchannel.
Den første fase af projektet ventes færdigt i 2010.