Også Bertel Haarder skriver om solsorten

Nu sommeren hælder,
og tonerne vælder
med solsortens sitrende sensommersang.
I løvede lunde
må mættede munde
ha’ sukker og sul til en vinter så lang,
før stærene stimler som sorten sol,
og svalerne suser fra pol mod pol.

Augustsolen luner,
og haverne bugner
med saftige klaser af brombær og vin
og røde tomater
og grønne salater
og æbler, Gråsten´er og Guldborg så fin.
Det gir os før vinteren overflod
og lader os op, så vi står imod.

Og marken er mejet
og stubbene pløjet,
så vinterens sæd kan stå sirlig og grøn,
før foråret kommer
og høstes til sommer
i vekslende drift, før der skiftes igen.
Vi lærer i halvår med himle grå
at frydes ved sommerens lyse, blå.

Og fugle vil trække,
og løvfaldet dække
de frysende flader med lag af forfald.
I evigheds orden
vi kommer af jorden
og bliver til jord, når vor sjæl bliver kold.
Men solhvervet kommer med livets ord,
når lysene tændes på julens bord!

- Bertel Haarder