Når mennesker har følelser for maskiner

Selvom der foreløbig er gennemført for få forsøg til at give sikre resultater, har der allerede nu vist sig nogle tendenser. For eksempel ser det ud til, at de fleste kvinder udviser omsorg og hurtigt binder sig følelsesmæssigt til Pleo, mens mændene er tilbøjelige til at betragte den som en interessant mekanisme, som de er nysgerrige efter at udforske.

Og det er interessant viden. For ud over at være et avanceret stykke legetøj, som i Danmark kan købes for 2500 kroner, skal Pleo hjælpe forskere med at finde ud af, hvordan mennesker forholder sig til robotter. Netop viden om de følelser, som robotter fremkalder hos mennesker, er nemlig vigtig, når fremtidens teknologi skal udvikles og optimeres, mener leder for Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, Claus Risager. For jo mere intuitiv, appellerende og spændende ny teknologi er, desto nemmere er det for os mennesker at forstå den og mestre den.

– Det interessante er at forstå, hvordan vi kan lave teknologien, så mennesker meget nemmere kan spille sammen med den. Meget af fremtidens teknologi skal ikke være noget, vi i traditionel forstand skal betjene. Det skal være sjovere, mere som en spændende leg. For bedre at kunne udnytte de nye teknologiske muligheder skal teknologien have en indpakning, der bygger på det intuitive, siger Claus Risager.

På centeret har man både lavet forsøg med Pleo og med den japansk udviklede robotsæl Paro, der som led i et samarbejde mellem instituttet og blandt andre Københavns Kommune er blevet sat i brug på foreløbig 10 plejehjem, hvor den virker terapeutisk på demente ældre.

Nogle forskere går meget længere end til plejehjemmene i deres forestillinger om, hvor teknologien vil føre os hen. Ph.d. David Levy, som forsker i kunstig intelligens på det hollandske universitet i Maastricht, forudser, at vi inden 2050 vil se de første ægteskaber mellem mennesker og robotter. I sin afhandling ”Kærlighed og sex med robotter” skriver han, at robotternes udseende og programmerede personlighed vil komme til at minde så meget om menneskers, at mange singler, der ellers ikke kan finde en partner, vil forelske sig, dyrke sex med og gifte sig med robotterne. Levy antager endda, at robotterne vil kunne forebygge utroskab eller mindske prostitution.

Knap så vidtgående er forestillingerne om den teknologiske fremtid på Institut for Elektroteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Men også her er man interesseret i at vide noget om de følelsesmæssige bånd, som mennesker kan knytte til robotter. Her arbejder man primært på at udvikle robotter, der er nemme at betjene. Derfor skal mennesker også kunne forstå maskinerne og kunne få dem til at gøre det, de har brug for.

– Man prøver ikke at gøre robotten til et menneske, men det skal være let for almindelige mennesker at afkode og aflæse den, siger sektionsleder på DTU, Ole Ravn.

Han har for nylig været i Japan, hvor nogle supermarkeder er udstyret med robotter, som kan lege med børnene, mens deres forældre er inde at handle. Men så langt er vi ikke nået i Danmark.

– Det europæiske fokus er rettet mod robotter, der kan servicere os og udføre tunge opgaver og ensformigt arbejde i industrien. Men efterhånden tror jeg også, at robotterne herhjemme vil overtage service- og plejeopgaver i sundhedssektoren. For eksempel er der jo ingen grund til, at en sygeplejerske med fire et halvt års uddannelse skal rende efter et glas vand, når en robot kan gøre det. Så kan hun koncentrere sig om plejeopgaverne, siger Ole Ravn.

Så enkelt er det dog ikke, mener man hos Det Etiske Råd, som har oprettet hjemmesiden HomoArtefakt.dk, hvis formål er at skabe en samfundsdebat om ny teknologi, som på længere sigt kan nedbryde grænsen mellem menneske og maskine.

For måske har teknologien allerede i dag gjort så store fremskridt, at også skræk-scenarierne fra science fiction-filmene er rykket tættere på. Hvad stiller man for eksempel op, når der bliver lavet så intelligente robotter, at de virkelig minder om mennesker? Kan sælen Paro og fremtidens servicerobotter i ældreplejen erstatte menneskelig omsorg? Hvad betyder ”bare en maskine”, for kunne man hævde, at mennesker også blot er en række kemiske processer og kompleks biologi? Hvad skal man gøre, hvis en vagt-robot skyder et menneske ved en fejl? Og kan man bare slukke for en robot, hvis den bliver defekt? Det er blot nogle af de spørgsmål, rådet stiller. Men de bekymringer deler hverken Ole Ravn eller Claus Risager.

– Jeg er ikke så bange for, at teknologien skal erstatte menneskelig omsorg. Bare tænk på den debat, der har været omkring computere, internet og børn. I 1980’erne var man bekymret for, at børn ville sidde helt alene derhjemme med deres computere, men i virkeligheden har internettet betydet, at børn har fået meget mere kontakt med hinanden, siger Ole Ravn.

Claus Risager mener, at frygten for, at teknologien tager for meget over, vil være fortid om 10 år.

– Da vil vi slet ikke tale om det på den måde. Husholdningen vil være fuldstændig automatiseret, og vi vil tænke tilbage på gamle dage, hvor det var irriterende selv at skulle slå græs og ordne vasketøj. Men frygten for at robotter erstatter den menneskelige omsorg, er et politisk spørgsmål frem for et teknologisk. Teknologien giver nogle muligheder for, at mennesker kan få et bedre liv. Det betyder ikke, at man skal isolere mennesker med teknologien, siger han.

gold@kristeligt-dagblad.dk