22. oktober 2008
En solsort synger gult og glad i aftenblåets skygger. Forslag fra sognepræst fra Mariager, Knud Erik Lægsgaard
1. En solsort synger gult og glad
i aftenblåets skygger.
Fra gavlens varme rødstensmur
går ekko af dens lykker.
Den synger i et sommernu,
er gudsstemt klangbund også du,
så deler du dens glæde.
2. Hør, glæden løfter som en fugl
op over byens tage.
Kun Gud kan vide, hvad vi har
af sommerliv tilbage.
Et nu og her til dans og sang,
for sorg er glædens efterklang,
og kort et livets sommer.
3. En sorg, som dyber livet ud
med gråd og angst og klage,
gi'r glæden endnu større rum
i lyse sommerdage.
En tak i sang til glædens Gud,
Han krop og sjæl kan folde ud
som fugl i sommersange.
4. Den sorte fugl må tie sent
i sommermørkestunden,
for straks i solens første skin
med sang at stå af blunden,
som Gud med skabermorgenglød
til sang vil kalde liv af død
i evig sommerglæde.
- Knud Erik Lægsgaard