Fremtidens teologer. Lad de studerende vælge selv

DER HAR I DEN seneste debat om Århus-teologernes foreslåede reform af teologiuddannelsen kun været få fortalere blandt de studerende fremme i pressen. Derfor tror modstandere som Steffen Kjeldgaard-Pedersen fra Københavns Universitet, at det er, fordi der ikke er nogen.

En stor fejl, for vi er faktisk en del, der er meget begejstrede. For hvor er det dog på tide at tænke nyt og turde handle på det i stedet for blot at prise det bestående, som om tidligere tiders studieledere og teologer skulle være bedre til at sammensætte uddannelsen, end vi er det i 2008. Det er modigt og rigtigt at tænke nyt og ikke blot holde sig til traditionen, som om det er en kvalitet i sig selv.

Kjeldgaard-Pedersen mener i Kristeligt Dagblad den 9. oktober at vide, hvad de studerende gerne vil have. Men gør han det?

Vi studerende vil gerne have en uddannelse, vi kan bruge til noget, hvad enten det er i eller uden for folkekirken.

At de omdiskuterede sprogfag skulle være saliggørende i den henseende, forekommer os ganske enkelt ikke at være sandt.

DER SKAL IKKE herske tvivl om, at hebraisk- og latinkyndige teologer fortsat er vigtige. Men det er ikke indlysende, at alle studerende for at blive dygtige teologer eller præster skal trækkes igennem disse fag, som kun få alligevel mestrer, når studietiden er overstået.

Men hvad vil vi da så have, hvis ikke hebraisk og latin? Ja, for vores vedkommende vil vi gerne have større valgfrihed, så vi kan specialisere os inden for de felter, der interesserer os, og som vi kan bruge i lige netop det job, vi vælger.