Medierne sætter den religiøse dagsorden

MEDIERNES RELIGION ER noget andet end kirkens religion. Umiddelbart kender vi religion i medierne som forkyndende udsendelser i radio og tv eller som aviser og hjemmesider udgivet af organiserede trossamfund. Men sådanne åbenlyst religiøse medier udgør kun en beskeden del af udbuddet og er i realiteten et marginalt fænomen i forhold til danskernes generelle kontakt med religion gennem medierne.

Danskerne møder oftere religionen i medier og genrer, hvor det er medierne selv – i form af journalister, instruktører, forfattere og mediebrugerne selv – der sætter præmisserne for, hvordan vi skal tale om religion og forstå, hvad religion i det hele taget er for noget.

Når danskerne beskæftiger sig med åndelige emner i bred forstand, er der to hovedkilder til dette. For det første er der diskussion med familie og nære venner, og for det andet er der medierne. Tv, faglitteratur og internettet nævnes langt hyppigere end kirkegang, når danskerne skal fortælle, hvordan de har beskæftiget sig med åndelige emner, ligesom fortællende medier som film, romaner og computerspil klart udkonkurrerer Bibelen, når danskerne efter eget udsagn skal udpege en prægnant historie om det godes kamp mod det onde.

Flere kirkesamfund har næret forhåbninger til, at nye interaktive medier som internettet kunne bringe kirken i kontakt med mennesker, der normalt ikke frekventerede kirken. Ser vi på, hvor hyppigt danskerne besøger websites om kristendom, islam eller jødedom, er det kun 1,1 procent, der gør det dagligt eller ugentligt. To tredjedele af befolkningen gør det aldrig. Blandt danskere, der går i kirke mindst en gang om måneden, er det imidlertid 10,3 procent, der besøger sådanne websites dagligt eller ugentligt; blandt personer, der beder bøn mindst en gang om ugen, er besøgstallet på 7,2 procent. 3,4 procent af danskerne besøger websites om alternative religioner som spiritualisme, astrologi, new age eller lignende enten dagligt eller ugentligt.