Vantroen er et problem

Hvad er vantro?
– Vantro er, i sin rene form, afvisning af enhver tale om Gud som en realitet i det menneskelige. Vantro tager afsæt i at Gud ikke findes. Blottet for tvivl er vantroen en afvisning af talen om Guds kærlighed i Jesus Kristus som relevant for mig og mit liv.

Må en præst tvivle?
– Ja. – En præst må nødvendigvis, som ethvert andet tænkende menneske, til tider tvivle på meningsfuldheden og sandheden i kristentroens påstande. Tvivlen hører med til ethvert kristenmenneskes liv. Det kunne og kan være løgn det hele.

Kan en præst være vantro?
– Nej.
– Vantroen blottet for tvivl er troens og forkyndelsens modsætning. Ved med klare formuleringer at sætte sin egen vantro i centrum og gøre en dyd ud af den har præsten i samme øjeblik afklædt sig sin rolle som præst og forkynder. Troen er en gave. Tvivlen er et vilkår. Vantroen er et problem.

Hvad skal en præst?
– En præst har som sin allervæsentligste funktion at være forkynder, udråber, herold af troens påstande om Gud, Kristus og menneskeliv – ”syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv”. En præst skal ”suge honning af klippen”. Suge, vride og vriste al den mening og trøst, tro, håb og kærlighed, alt det livsmod det måtte være muligt at hente, ud af Biblens fortællinger og den kirkelige tradition.

En præst skal have poetisk sans. Kristenforkyndelse tåler, ganske som formidling af poesi, ikke det kølige røntgenblik: ”Det har slet ikke noget på sig!”. En sådan ærlighed tjener intet andet (ærligt) formål end at redegøre for et problem præsten har – nemlig hans vantro – men som end ikke som problem kommer menigheden ved. Og da under ingen omstændigheder som påstået dyd.

Som præster, og det vil i realiteten (den lutherske) sige enhver som er krøbet ud af dåben, er vi alle sat til at være, ikke vantro, men utro godsforvaltere af Guds nåde (læs Lukas 16,1-9). Svindle med midlerne. Rundhåndet dele ud af det, vi slet ikke selv har, men som er Guds: Vor Herres Jesu Kristi nåde og barmhjertighed.

Gid enhver præst i folkekirken (NB. og husk nu ideen om det almene præstedømme!) vil være med på den galej. Det er kun på den kurs kirkeskibet sejler og i det hele taget holdes flydende.