Og intet er undtagen det, som ikke er

De er også drømmespil, og herfra går linjen klart til Et drømmespil. Der er to mellemled. Det ene er som nævnt mødet med Harriet Bosse, som han står i hypnotisk og overnaturlig relation til. Den anden indflydelse er Schopenhauer, hvis værk Verden som vilje og forestilling fører ham til studiet af indisk religion. Forestilling kan forstås både som drømmebilleder og som teaterforestillinger. Skabt af drømmeren.

Betty Nansen Teatret har med indlysende årvågenhed netop genopsat Et drømmespil i Katrine Wiedemanns geniale iscenesættelse med Maja Ravns mageløse scenografi og Stephan Bombergs lyddesign.

Sofie Gråbøl har spillet den kvindelige hovedrolle, Indras datter. Nu har Sonja Richter overtaget rollen med en klarhed og brillans, man skal søge længe efter.

Jeg har set stykket seks gange, og når det nu tages af plakaten, har Sonja Richter gennemført 42 forestillinger. Jeg opfatter anden del af dramaet som en forkyndelse af kristendommen, som jeg ikke har oplevet på noget andet teater, selvom jeg så Bergmans iscenesættelse på Dramaten i 1986.

Jeg spurgte Sonja Richter, om hun havde tid til at gå en tur med mig og fortælle, dels hvad hun mente, hun havde betydet for Strindbergs drama, og dels hvad hun oplevede, stykket havde gjort ved hende. Jeg vidste, at hun havde haft en voldsom barndom og havde brudt med sin mor, da hun blev student. Hun fik sit teatergennembrud på Odense Teater, siden på Det Kongelige Teater. Der har været bud efter hende både fra England og Tyskland, og hun har spillet tv og film. Hendes talent er så rigt, at man mister pusten. Hun svarede, at hun mente, at hun havde tilført forestillingen et mørke, som hun af naturlige årsager kendte fra sin opvækst og sine dystre livserfaringer. Til gengæld mente hun taknemmeligt, at stykket havde givet hende et lys, hun havde længtes efter hele sit liv. I anden afdeling af dramaet er Strindberg som sagt markant inde på de kristne hovedsymboler som lidelse, tilgivelse, forløsning. Der er ordrette citater fra både Johannesevangeliet og Johannes Åbenbaring.

Sonja Richter fortalte, at hun af sin bedstemor havde lært salmer og bibelcitater at kende, som hun genkendte i stykket. Det havde alt sammen fået eksistentiel betydning for hende. Hvis man vil læse om Strindberg, henviser jeg til Olof Lagercrantz August Strindberg, som Arthur Miller kaldte En biografi på højde med Strindberg, den tåbelige, gale, klogt forudvidende digter, der blev pioneren i første række i vor moderne tid og teater.

Tak, Sonja Richter, for din mesterlige fortolkning, som har revet en fuld teatersal med hver aften. Jeg er blandt dem, der skylder dig den allerstørste tak.

kultur@kristeligt-dagblad.dk