Landsbyernes transportmiddel takker af

Rutebilen har i cirka 100 år været bindeled mellem de danske landsdele. Ikke mindst har den ydet transport til folk i landets randområder, som ikke har haft andre transportmuligheder til job, uddannelse og indkøb. Men snart kan den på grund af regionale besparelser være fortid. Det er en stolt kulturhistorisk institution, der dermed forsvinder.

De store dæk på rutebilen rullede for første gang over dansk asfalt i starten af 1900-tallet. Begyndelsen var problematisk, da motoriserede køretøjer stadig mødte skepsis og konkurrence fra hestetrukne vogne, og derfor var rutebilerhvervet hverken beskyttet af love eller reguleringer.

I 1920’erne begyndte rutebilsbranchen at tage konkret form, og de forskellige private selskaber arbejdede på at organisere sig. Dette skulle skabe mulighed for blandt andet egne stoppesteder og stationer, ligesom behovet for et fælles talerør over for myndighederne vandt frem. Begge dele viste sig nødvendigt på grund af konkurrence fra sporvogne i byerne og DSB’s hurtigtgående tog.

Da Anden Verdenskrig ramte Danmark i 1940’erne, ramtes samtidig buskørslen, hvor både bybusser og rutebiler led under en eksplosiv prisvækst på brændstof. Men da krigen sluttede, vendte billedet. Danmark tog form af velfærdssamfund, og folks større velstand kom busdriften til gode. Især regionalbusserne nød fremgang via sin evne til at nå ud i alle afkroge af landet, og rutebilstransporten blev et velfærdsgode. Gennem 1980’erne udvidede rutebilerne fjernkørslen yderligere, hvilket igen bidrog til bussernes fremgang.

Frem til i dag har rutebilen – nu kendt som regionalbusser – bevaret sin evne til at nå ud til landsbysamfundene, men besparelser kan føre til en tidlig pension for randområdernes transport. I byerne er alternativer til bussen allerede på vej i form af såkaldte letbaner, der er en moderne udgave af sporvognen. Den første letbane kører dog tidligst om seks år, og letbanerne kommer ikke de trængte landområder til gode, da projektet indtil videre kun er på tegnebrættet i Århus og København.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk