Michael Stoltze |
24. oktober 2008
Nu sidder der en solsort på mit tag, og fløjter strofer, ingen sjæl kan glemme. Forslag fra Michael Stoltze
Nu sidder der en solsort på mit tag
og fløjter strofer, ingen sjæl kan glemme.
Du hylder mødet mellem nat og dag
med alvorslette lyde i din stemme.
Du synger som en genfødt Arion,
der priser verdens underfulde riger.
Du letter sorg og styrker hjertebånd
med gyldent næb og gyldne melodier.
Du taler hele Jordens mange sprog
med tid til tanker mellem dine sange.
For lyd og stilhed kan enhver forstå,
når tonens ånd forbinder dine klange.
Du er en lille fugl fra havens kor;
men hvilken røst er mere gavmildt givet?
Nu synger du fra taget, hvor jeg bor,
din store sang til mennesker og livet.
- Michael Stoltze, 2008