Generationen der mangler et formål

Ifølge den amerikanske psykolog William Damon vokser mange unge op med urealistiske stjernedrømme fostret af populære tv-show i stil med X-Factor, hvor den unge Basim blev en af stjernerne. –

- Martin Rosenauer/Scanpix.

Læs også

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Else Marie Nygaard | 25. oktober 2008

I stedet for at fokusere på, om lektierne er ordnet, skal forældre hjælpe deres børn med at drømme om fremtiden og sætte sig mål for livet. Det er et voksende problem, at unge ikke aner, hvad de vil med deres liv, konkluderer universitetsprofessor på baggrund af stor undersøgelse

Lad os begynde med den gode nyhed. Dagens unge har det væsentligt bedre end de, som var unge for 10 og 15 år siden.

I hvert fald er der mindre vold, færre unge på stoffer, færre teenagere, der bliver gravide, og antallet af spiseforstyrelser er i tilbagegang. Også fra skolesystemet er der gode nyheder om den generation, som af nogle bliver kaldt for Harry Potter-generationen, fordi de voksede op med bøgerne om den engelske trolddomslærling og hans magiske univers. For eleverne bakker op om undervisningen med større trofasthed og klarer sig bedre i prøver end tidligere generationer. Men når de når til det punkt, hvor de skal vælge, hvilken vej de vil gå med deres liv i form af studievalg, så støder et stigende antal i ungdomsgenerationen på problemer, for de aner ikke i hvilken retning deres drømme går, fremgår det af bogen ”The Path to Purpose” som er skrevet af den amerikanske psykologiprofessor William Damon. Han er leder af centret for ungdomsstudier ved det anerkendte amerikanske universitet Standford University.

Annonce

Han skrev bogen, fordi han så flere tegn på, at unge ikke vidste, hvad de ville. Der var for eksempel studier, som viste, at to ud af tre efter at have afsluttet college flyttede hjem til deres forældre i stedet for at læse videre, rejse ud i verden eller få et job. Halvdelen af disse unge boede stadig hjemme hos forældrene et år, efter de havde afsluttet college. I det hele taget registrerede Damon, at mange store børn, til forældrenes undren, valgte ikke at flyve fra reden. Han stødte på flere historier om unge, som beskrev, hvordan de hos forældrene kunne fortsætte et bekvemt liv uden at skulle tage stilling til, hvordan resten af livet skulle leves.

Damons observationer førte til, at han iværksatte en national amerikansk undersøgelse af unges drømme og mål. Han ville blandt andet undersøge, om de unge tøvede med at tage fat på næste afsnit af deres liv, fordi de ikke havde overordnede mål for tilværelsen. På baggrund af besvarelserne inddeler han de 12 til 26-årige i fire kategorier: De uengagerede, drømmerne, zapperne og de målbevidste. Gruppen af zappere, som hele tiden skifter fokus og ambitioner omfatter knap en tredjedel af årgangen og er dermed den største gruppe, mens der er færreste unge, som har mål og visioner for deres liv. Blot en femtedel af gruppen har klare mål.

Men hvad vil det sige, at have et mål for ens liv? I bogen skriver Damon, at han forstår begrebet ”formål som en fast og generel intention om at gøre noget, der er meningsfuldt for en selv, men også meningsfuldt for verden uden for en selv.” Og når blot en ud af fem i ungdomsgenerationen er i stand til at formulere et formål med deres liv, så halter de alvorligt efter de voksne. Her finder 79 procent af befolkningen deres mening gennem deres job. Og oplevelsen af, at ens job giver svaret på nærmest eksistentielle spørgsmål, gælder uanset om man kører bus, forsker eller bygger huse.

Hvorfor er der så mange i den opvoksende generation, som træder vande og ikke kan finde ud af, hvad de vil med deres liv?

Damon kritiserer uddannelsessystemet for i alt for høj grad at fokusere på, at de unge opnår gode resultater i prøver, alt mens de forsømmer at hjælpe eleverne til at opstille mere langsigtede mål for deres liv. Det samme gælder forældrene. Flertallet af dagens forældre engagerer sig i børnenes skolegang og sikrer sig, at deres børn får lavet lektierne. Men Damon mener, at mange forsømmer at læne sig tilbage sammen med børnene og tale om, hvad den unge i særlig grad har evner for og lyst til – og se langt ud i horisonten og stille mere eksistentielle spørgsmål til den unge om, hvilke fremtidsmål de vil arbejde hen mod. Samtidig vokser de unge op med en række tv-show, som viser hvordan jævnaldrende får deres stjernedrømme realiseret i diverse talentshow. De mange medieskabte popstjerner har ifølge Damon, fostret en stor gruppe drømmere, som har et overordnet mål om at blive en attraktiv stjerne – hvad enten det gælder om at danse, synge eller spille sig ind i berømmelsens spotlight.

Den minoritet af 12 til 26-årige Damon karakteriserer som målbevidste har stort set alle et fælles mål: De stiler mod en fremtid, hvor de kan stifte familie og være forsørgere. De er typisk meget glad for den familie, som de er vokset op i og har ganske klare billeder af, hvordan de selv vil stifte familie. Enkelte har en vision om at arbejde med bekæmpelse af fattigdom og forbedre levevilkårene for indbyggerne i Afrika. Men til Damons beklagelse er der langt mellem de unge, som drømmer om at gøre en forskel i forhold til samfundsudviklingen, involvere sig i politik eller forskning, når de sætter sig mål. Han mener, der er tale om en forarmelse og opfordrer undervisere og forældre til at fortælle om deres egne mål som børn – og hvordan de siden har opnået dem.

nygaard @kristeligt-dagblad.dk

William Damon: The Path to Purpose – Helping Our Children Find Their Calling in Life Free Press. 217 sider.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock